Det er nu officielt at tidligere verdensmester Viswanathan Anand vil forsøge at kvalificere sig til en ny match om verdensmesterskabet mod Magnus Carlsen.
Ex-verdensmester Viswanathan Anand gør et nyt forsøg (foto: Andreas Kastberg)
Fra den 11. til 31. marts vil otte spillere mødes alle mod alle (dobbeltrunde) i Khanty-Mansiysk. De otte kvalificerede er:
1. Viswanathan Anand, Indien (tidligere verdensmester)
2. Vladimir Kramnik, Rusland (vinder af world cuppen 2013)
3. Dmitry Andreikin, Rusland (finalist i world cuppen 2013)
4. Veselin Topalov, Bulgarien (vinder af FIDE grand-prix 2012-13)
5. Shakhriyar Mamedyarov, Aserbajdsjan (nummer 2 i FIDE grand-prix 2012-13)
6. Levon Aronian, Armenien (kvalificeret via rating i 2012-13)
7. Sergey Karjakin, Rusland (kvalificeret via rating i 2012-13)
8. Peter Svidler, Rusland (udtaget af arrangørerne)
Turneringen har endnu ikke sin egen hjemmeside, men se de tekniske detaljer om turneringen her.