Live fra Kandidatturneringen

Anden runde af Kandidatturneringen i Khanty-Mansiysk var særdeles underholdende og hvid vandt tre af de fire partier.

 

Vladimir Kramnik – Sergey Karjakin 1 – 0
Peter Svidler – Dmitry Andreikin 1 – 0
Veselin Topalov – Viswanathan Anand ½ – ½
Levon Aronian – Shakhriyar Mamedyarov 1 – 0

Kandidatturneringen har også et dansk islæt, da et af verdens stærkeste skakægtepar, Viktorija Cmilyte og Peter Heine Nielsen, er kommentatorer ved den officielle livesendeningen.

 

kommentator kandidat

Viktorija Cmilyte og Peter Heine Nielsen kommenterer dagens runde.

 

I de første par runder vil vi se flere russiske opgør, da reglerne foreskriver, at landsmænd skal mødes indbyrdes i de første runder. Grunden herfor er, at man ikke vil risikere diskussioner om landsmænd, der spiller indbyrdes remis. En diskussion, der er set tidligere i skakhistorien, hvor f.eks. Bobby Fischer mente, at de sovjetiske spillere spillede remis indbyrdes i Interzoneturneringen for at være friske, når de så mødte Fischer.

 

For at supplere den officielle live-dækning, vil DSU lørdag forsøge at vise partierne på www.liveskak.dk/chat, så det bliver muligt at diskutere begivenhederne på dansk.

 

3. runde lørdag kl. 10.00 ser således ud:
Dmitry Andreikin – Sergey Karjakin
Peter Svidler – Vladimir Kramnik
Veselin Topalov – Levon Aronian
Shakhriyar Mamedyarov – Viswanathan Anand

 

Søndag er turneringens første fridag, hvor man i stedet kan følge med i den tyske bundesliga.

 

Turneringens hjemmeside: candidates2014.fide.com

 

Læs også:
Anand slog Aronian
Kandidatturneringen starter torsdag