Pinsedag falder i år på søndag den 8. juni og traditionen tro spilles Dansk Skak Unions Pokalstævne denne dag. Spillestedet er igen midt i Danmark, Hotel Scandic Odense, Hvidkærvej 25, 5250 Odense SV.
I Seniorrækken fastholdes de vanlige aldersgrænser: Berettiget til at deltage er mandlige spillere, der er fyldt 60 år senest det år, hvor turneringen afvikles, og kvindelige spillere, der er fyldt 50 år senest det år, hvor turneringen afvikles.
Der er endnu ikke taget stilling til, om disse betingelser i 2015 vil følge FIDEs nye 50/65 års aldersgrænser.
Der er fri tilmelding i Junior- og Seniorrækken, mens man skal kvalificere sig til deltagelse i finalestævnet i Bredde- og Eliterækken gennem kvalifikationsstævner i de enkelte hovedkredse.
Se mere på turneringens hjemmeside, hvor ratingtallene pr. 1. januar 2014 også kan findes.
I 2013 blev Philidor Pokalmestre – fra venstre IM Nikolaj Mikkelsen, GM Nils Gradelius, IM Helgi Dam Ziska og Jan Andersen (foto: thv)