Seniorer søges til bl.a. hold-VM i Dresden

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Seniorchef Bent Sørensen har bedt hjemmesiden offentliggøre følgende efterlysning:

Aldersgrænser for seniorer
Der er nu seniortilbud til alle 50+årige. Det var der allerede fra 1. januar, men jeg har erfaret, at ikke alle er klar over det. Derfor henvender jeg mig nu til alle født før 1. januar 1966, dvs. flertallet af DSUs medlemmer. Følg med på de tilbud, der er på DSUs seniorside.

Jeg vil specielt gøre opmærksom på hold-VM i Dresden i februar. Her er jeg interesseret i at få et stærkt 50+ hold. Rating helst over 2200. Vi kan deltage med mange danske hold, men der kan kun forventes økonomisk tilskud til et repræsentativt dansk hold. Tilmelding skal helst ske inden årets udgang, så jeg er interesseret i henvendelser fra interesserede senest 1. december.

Jeg har spillere til et 65+ hold, men efterlyser flere henvendelser, så vi kan sende flere hold afsted.

 

koelbaek bent_s
Bent Sørensen (th.) søger flere seniorspillere til bl.a. hold-VM i Dresden (foto: thv)

Der afholdes hold-EM i Wien i juli. Jeg mangler oplysninger om denne turnering, men der bliver kun tilskud til et repræsentativt hold til VM eller EM.

Bent Sørensen, seniorskak@skak.dk