Den norske verdensmester Magnus Carlsen vandt andet matchparti i VM-matchen over tidligere verdensmester Viswanathan Anand fra Indien og fører nu matchen 1½ – ½ med ti partier tilbage.
Fra starten af 1. parti (foto: http://www.sochi2014.fide.com)
Meget symbolsk for 25 året for murens fald spillede de to kombattanter Berliner-forsvaret i spansk. Hvid har som bekendt haft det svært med ”Berlin-muren” siden Vladimir Kramnik brugte åbningen med sort mod Garry Kasparov i VM-matchen i år 2000 i London. I dag lykkedes det så for Magnus Carlsen at bryde muren ned. Magnus Carlsen havde presset Anand længe og havde en lille, men klar fordel, da Anand gik helt galt i byen med 34. -, h5?
Partiet:
Matchen spilles i den russiske by Sochi. Der spilles bedst af 12 partier og vinder er den spiller, der først opnår 6½ point. I tilfælde af uafgjort 6 – 6, skal der spilles hurtigskakomkamp den 27. november.
Mandag er turneringens første fridag og tirsdag kl. 13.00 dansk tid har Anand de hvide brikker i 3. parti. Dansk Skak Union planlægger at vise partiet på www.liveskak.dk/chat
Matchens hjemmeside: www.sochi2014.fide.com
TV fra matchen, NRK: www.nrk.no/sport/