Dansk Skoleskak har brug for hjælp her i december måned. Inden den 31. december skal yderligere 34 personer støtte skoleskaksagen med mindst 200 kr., for at Dansk Skoleskak fortsat kan modtage momsrefusion, betænkes med arv uden at betale arveafgift, få gratis annoncer på Google og en række andre fordele til en samlet værdi af omkring 1 mio. kr. årligt.
Generalsekretær i Dansk Skoleskak Mads Jacobsen opfordrer alle skakspillere til at støtte op om Dansk Skoleskak. Dansk Skoleskak modtager 0 kr. i fast offentligt tilskud, så Dansk Skoleskaks arbejde for årligt 40.000 børn og unge, er helt afhængig af opbakningen fra fonde, privatpersoner mv.
Indbetalingen af mindst 200 kr. kan ske via: https://skoleskak.dk/gave eller MobilePay 30490580 eller Dansk Skoleskaks konto i Lån & Sparbank: 0400 4015633099. Oplyser du dit CPR-nummer, får du automatisk fradrag for donationen.
Du kan også indbetale eksempelvis 800 kr. for 4 personer og sende navnene til donorservice@skoleskak.dk – så tæller det for 4 af de 34 personer, som Dansk Skoleskak mangler.
Dansk Skoleskak er godkendt som godgørende formål på lige fod med Røde Kors, Læger uden Grænser m.v. Foto: Dansk Skoleskak