Kort nyt uge 42

  • Post author:

GM Boris Chatalbashev fra Køge Skakklub blev en ikke overraskende vinder af Furesø Open med maksimumpoint 6/6, og kunne dermed indkassere førstepræmien på 5000 kr. FM Sandi Stojanovski, Hillerød og FM Mogens Moe, Sjælsø blev henholdsvis nummer 2 og 3 – begge med 5 point og ubesejrede i turneringen. 52 spillere detog i turneringen. Link til resultater fra turneringen: HER

 

 

FM Mogens Moe – flot resultat i Furesø Open og knap 3 point over forventet score. Foto: Sigfred Haubro

 

Jesper Kjærgaard-Jensen fra den arrangerende klub blev med 6 point af 7 en sikker vinder af hurtigskakturneringen i Haderslev i lørdags. På de næste pladser fulgte Andreas Schütte, Bov på 5½ point og Mubariz Murtuzov, Alssund med 5 point. 1. klasse blev vundet af Dennis Schwarz fra Bov, 2./3. klasse af Janith Easwaralingan fra Fredericia, Erik Pontoppidan fra Evans og Hans Chr. Baagøe fra Vamdrup. Skoleskakgruppen blev vundet af Daniel Zhu med maksimumpoint 7/7. Der deltog 38 spillere i turneringen. Link til resultater fra turneringen: HER 

 

Filip Boe Olsen deltager fra lørdag den 21. oktober og frem til søndag den 29. oktober i en lukket IM turnering der finder sted i Haarlemse, der er en by knap 20 kilometer fra Amsterdam. Efter de første to runder har Filip scoret ½ point. Link til turneringen: HER 

 

Den syvdobbelte Danmarksmester GM Sune Berg Hansen holder foredrag og spiller simultan i Ribe Skakklub tirsdag den 31. oktober kl. 19:00. Se mere på Ribe Skakklubs hjemmeside under nyheder: HER