Det danske landshold fik sin tredje sejr i træk, da de fredag slog Portugal med 2½ – 1½. Mads Hansen kom hurtigt galt af sted og stod skidt efter 14 træk. Allan Stig Rasmussen stod for rundens festfyrværkeri med dobbelt officersoffer, der blev fulgt op af et kvalitetsoffer. Se partiet længere nede i artiklen. Jesper S. Thybo er eneste ubesejrede dansker, 5 remiser er det blevet til indtil nu. Bjørn M. Ochsner spillede en lang teorivariant i spansk, og da sort kom til at mangle den sortfeltede løber, udspillede Bjørn sin modstander.
Danmark – Portugal 2½ – 1½
1. GM Allan Stig Rasmussen (2542) – IM Jorge Viterbo Ferreira (2499) 1 – 0
2. IM Jesper S. Thybo (2479) – IM Andre Ventura Sousa (2405) ½ – ½
3. IM Bjørn M. Ochsner (2458) – FM Luis Neves Da Silva (2355) 1 – 0
4. IM Mads Hansen (2393) – IM David Pires Tavares Martins (2384) 0 – 1
Med dagens sejr ser de danske scorer således ud:
1. GM Allan Stig Rasmussen, 3 point af 5
2. IM Jesper S. Thybo, 2½ point af 5
3. IM Bjørn Møller Ochsner, 3 point af 5
4. IM Martin Percivaldi, 2 point af 4
5. IM Mads Hansen, 2 point af 5
GM Allan Stig Rasmussen på førstebrættet. Foto: Poul Jacobsen
I 7. runde møder Danmark det stærke hold fra Serbien, der stiller med lutter stormestre. Følg med lørdag fra kl. 14.00.
Link til resultater på Chess-Results: HER
Link til hjemmesiden for turneringen: www.euroteams2017.com/en/
Link til live: HER
Link til skaklandsholdet på Facebook med daglige opdateringer: www.facebook.com/Skaklandsholdet/