Nye seniordanmarksmestre

  • Post author:

Søndag aften blev der kåret nye seniordanmarksmestre i de to grupper 65+ og 50+ ved stævnet i Enghuset i Hvidovre. 

 

I 65+ gruppen gik Peter Birk Petersen fra Caissa Gladsaxe ubesejret gennem turneringen, og blev en sikker vinder med scoren 5½ af 7. De nærmeste forfølgere Jens Hartung Nielsen, Skakklubben K41 og Kai S. Munk, Skanderborg fik begge 5 point og var også ubesejrede. Michael O. Marshall (seedet 11) spillede en virkelig god turnering, hvor han undervejs mødte seks ud af de syv øverst ratede i gruppen, scorede 4½ point uden nederlag og undervejs slog forhåndsfavoritten Thorbjørn Rosenlund. Mesteren fra 2017 havde ikke nogen god turnering og tabte endnu to partier, og endte i det slagne felt på 34 deltagere. 82-årige Jørgen Hvenekilde imponerede også i turneringen og også han tabte ikke et parti undervejs.

 

Slutstillingen i 65+:

1. Peter Birk Petersen, Caissa Gladsaxe – 5½ point

2. Jens Hartung Nielsen, K41 – 5 point

3. Kai S. Munk, Skanderborg – 5 point

4. Michael O. Marshall Sjælsø Skakklub – 4½ point

5. Jørgen Hvenekilde, Nørrebro Skakklub – 4½ point

 

Vinder af 65+ gruppen blev Peter Birk Petersen fra Caissa Gladsaxe. Arrangør Jan Bauner overrækker vandrepokalen Foto: Peter Stuhr

 

I gruppen 50+ deltog der desværre kun 16 spillere, og halvvejs i turneringen udgik forhåndsfavoritten Peter Larsen fra Allerød, der på daværende tidspunkt ikke længere havde mulighed for at vinde turneringen. Torsten Lindestrøm startede med 4½/5 og efter to remiser i de sidste to runder vandt han udelt foran sidste års mester Per Stentebjerg Hansen. 

 

Torsten Lindestrøm kommenterer her et af de afgørende partier i turneringen, hvor han slår den topseedede Peter Larsen i 3. runde:

 

Peter Larsen, Allerød ELO 2268) – Torsten Lindestrøm, Esbjerg Skf. (ELO 2194)
Senior DM +50, 15.02.2018 (kommenteret af Lindestrøm og Fritz 12!)

 

Nedenstående parti blev spillet i 4 runde i 2018-udgaven af senior-DM +50. Et vigtigt parti i kampen om DM-titlen, da Peter var seedet 1 og jeg selv seedet som nr. 3. Da Peter havde tabet i 3. runde til Per Stentebjerg-Hansen (seedet som nr. 2), var han tvunget til at spille på gevinst for at bevare håbet om at blive DM.

 

1.e4 d5 2.exd5 Dxd5 3.Sc3 Dd6 Alternativet er 4-. Da5, som jeg også spillet en gang i mellem. 4.d4 Sf6 5. Sf3 g6!? Et træk som jeg har spillet nogle gange, selvom Frits ikke mener, at det er det bedste træk. Men det giver ofte komplicerede stillinger, som ikke er så nemme at evaluere. 6.Sb5?! Ser farligt ud, men sort kan nemt parere truslerne. 6.-,Db6 7.Lf4 Sd5 8.Le5 f6 9.c4? I min base findes der en del partier med 9. Lg3. Fx Adams (2745) – Vakhidov (2502) som fortsatte således: 9-. a6 10.Sc3 Sxc3 11.bxc3 Db2 med en uklar stilling. 9…a6?! Jeg burde have spillet 9…fxe5 10. cxd5 a6 med sort fordel. Se kommentaren til hvids 10. træk. 10.cxd5?! Bedre er: 10.Da4! 10…Ld7 11. Lg3 Lxb5 12.cxb5=] 10…fxe5 11. Sc3 Efter 11. Sa3 får sort også fordel: 11-. Dxb2 12. Sc4 Dc3+ 13. Sc-d2 exd4 14. Tc1 Da5 11-. Dxb2 12.Tc1 Lf5! Det træk i partiet som jeg er mest tilfreds med. En principiel beslutning, der konverterer materiel fordel til knusende angreb. Alternativet var 12-. exd4 13. Tc2 Db4 14. Dxd4 Dxd4 15. Sxd4 Lg7 16. Sc-e2 Le5 med klar sort fordel. 13.dxe5? Ser godt ud men Fritz kan bedre lide: 13. Db3 (13. Se2 e6 (truer Lb4+) 14.dxe5 Lb4+ 15.Sd2 Sd7! (den er på vej til d3!) med fordel til sort) 13-. Lb4+ 14. Kd1 Dxb3 15. axb3 c6! med sort fordel. 13…Lh6! Afgørende sort fordel! Herfra spiller de sorte brikker næsten sig selv! 14. Sd2 Sd7! Hvid har svært ved at finde fornuftige træk pga. de to sorte løbere, der ejer brættet. 15. e6 Alternativet er ikke bedre: 15.g4 Lxg4 16.Tc2 Db4! 17. Le2 Lf5 med knusende fordel. 15…Sc5 16. Le2 16. Sa4 dur heller ikke: 16-.De5+ 17. Le2 Sd3+ 18. Kf1 Sxc1. 16…0–0   17.h4 Sd3+ Der kunne også spilles: 17…Lg7 18. g4 Lxc3 19.gxf5 Se4 med afgørende sort fordel. 18.Lxd3 Lxd3 19.h5 Også 19. Th3
Db6! 20.Tf3 Txf3 21. Dxf3 Db2! giver sort afgørende fordel. 19…Tf5 20. f3 20… Te5+ 21.Nce4 Qd4! Opgivet, 0-1. Hvid kan ikke dække truslen 22-. De3+ på fornuftig vis.

 

Slutstillingen i 50+:

1. Torsten Lindestrøm, Esbjerg – 5½ point

2. Per Stentebjerg Hansen, Frem – 5 point

3. Jesper Schultz-Pedersen, Allerød – 4½ point

4. Thomas Mørkøre, K41 – 4½ point

5. Margarita Baliuniene – 4 point

 

Vinder af 50+ gruppen blev Torsten Lindestrøm fra Esbjerg Skakforening. Foto: Peter Stuhr

 

Link til resultater fra turneringen: HER