IM Bjørn M. Ochsner i spidsen

  • Post author:

6. runde i landsholdsklassen var endnu en meget spændende runde, hvor der blev kæmpet hårdt om pointene. Det blev et hæsblæsende parti mellem de to førende spillere IM Bjørn Møller Ochsner og FM Jonas Bjerre. I midspillet tog Bjørn en bonde på dronningfløjen, hvilket tillod et farligt kongeangreb mod Bjørns kongestilling. I træk 39 kunne Jonas have vundet forceret med tårnofferet Txg3+, men med kun få sekunder på uret valgte han desværre en anden fortsættelse. Bjørn fik kæmpet sig tilbage, da han fik aktiveret dronningen der nærmest havde været fanget inde på h1, og vandt et fremkommet tårnslutspil. 

 

 

Dramatisk parti mellem IM Bjørn Møller Ochsner og FM Jonas Bjerre. Foto: Lars-Henrik Bech Hansen

 

Dagens parti:

 

 

13-årige Jonas Bjerre har dog stadig chancen for at færdiggøre sin IM-titel. Det krævet ét point i de sidste tre partier. 

 

Feltets eneste stormester Allan Stig Rasmussen burde have vundet partiet mod Mikkel Antonsen. Allan kunne på et tidspunkt have vundet dronningen for tårn og springer, men valgte en anden fortsættelse, hvor Mikkel ved et smart mellemtræk fik tilstrækkeligt modspil. 

 

6. rundes resultater:  

IM Nikolaj Borge – IM Martin Percivaldi 0 – 1
GM Allan Stig Rasmussen – IM Mikkel Djernæs Antonsen ½ – ½
IM Bjørn Møller Ochsner – FM Jonas Buhl Bjerre 1 – 0
IM Rasmus Skytte – FM Poul Rewitz 0 – 1
IM Mads Hansen – IM Jesper Søndergård Thybo ½ – ½ 

 

Stillingen i Landsholdsklassen efter 6. runde: 
1. IM Bjørn Møller Ochsner, 5 point
2. – 4. FM Jonas Buhl Bjerre, 4 point
2. – 4. IM Jesper Søndergård Thybo, 4 point
2. – 4. IM Mikkel Djernæs Antonsen, 4 point
5. GM Allan Stig Rasmussen, 3½ point
6.  IM Martin Percivaldi, 2½ point
7. – 8. IM Mads Hansen, 2 point 

7. – 8. FM Poul Rewitz, 2 point

9. – 10. IM Rasmus Skytte, 1½ point
9. – 10. IM Nikolaj Borge, 1½ point 

 

7. runde spilles i morgen fredag kl. 14:00:

FM Jonas Buhl Bjerre – IM Mads Hansen 
IM Mikkel Djernæs Antonsen – IM Bjørn Møller Ochsner
IM Martin Percivaldi – GM Allan Stig Rasmussen
FM Poul Rewitz – IM Nikolaj Borge
IM Jesper Søndergård Thybo – IM Rasmus Skytte

 

Link til live i Landsholdsklassen: http://liveskak.dk/dm/2018/ og livekommentering af FM Per Andreasen: HER

 

I Kandidatklassen er der spillet tre runder og Brian Jørgen Jørgensen, FM Tobias Valentin Rostgaard og FM Mikkel Manosri Jacobsen fører gruppen med 2½ point foran et forfølgerfelt på 7 spillere der har 2 point.

 

DM i lyn spilles langfredag aften i Svendborg kl. 19:00 med Danske Spil Oddset som sponsor. Førstepræmien på 5000 kr. har tiltrukket så stærke spillere som GM Nils Grandelius og GM Mads Andersen. Sidste tilmelding langfredag kl. 12:00. Betænkningstiden er 3 minutter + 2 sekunder. 

 

Dansk Skaksalg er også i Svendborg frem til mandag, og har åbent dagligt fra kl. 09:00 til 16:00, mandag dog 09:00 til 12:00.

 

 

Daglig leder af Dansk Skaksalg Michael Rask er klar til en god handel på standen i Svendborg. Foto: Mads Boe

 

Link til DM i Skak 2018 i Svendborg: http://www.skak-dm.dk/