Thybo tilbage i topkampen

  • Post author:
  • Post category:Ikke-kategoriseret

Tidligere FU-medlem Tom Petri fra Nordre Skakklub, der spiller for Nordre Skakklub i 1. Division, skriver til skak.dk om 4. runde i stormesterturneringen i Chess House: 

 

Det er tæt og det er dansk i toppen efter dagens fjerde runde. Fem spillere heraf Bjørn Ochsner, Jonas Bjerre og Jesper Thybo ligger inden for et halv point.

Filip – Jonas:

To unge talenter, der har rejst og trænet meget sammen. De fandt hurtigt en trækgentagelse. Selvfølgelig ikke hvad publikum gerne vil se, men alligevel lidt forståeligt. ½-½

Bach – Kotronias:

Kotronias blev udsat for firbondevarianten i kongeindisk og var selv utilfreds med 14.. ,e4 og gik nok lidt i panik med bondeofferet 17.. ,Sd3. Det aktive modspil udeblev, og så var det bare en bonde. Det var det også i slutstillingen, hvor Bach opgav at finde en vej igennem grækerens gode forsvarsteknik. ½-½

Jens Ove – Bjørn:

Jens Ove spillede det lidt utraditionelle men solide 3. Lc4 mod Bjørns sicilianer. Bjørn kom frem på dronningefløjen på bekostning af at Jens Ove fik sat sig godt fast i centrum. Efter Bjørns lidt provokerende 11.., Se4 havde Jens Ove flere gode fortsættelser, men fik valgt en der var lidt for smart. Da Bjørn fandt det elegante 15.., Sf3+ blev det svært for Jens Ove, der valgte at give en officer for hvad der viste sig kun at være kosmetisk pres mod Bjørns konge. 0-1 

Grivas – Zumsande:

En dronninggambit der aldrig rigtig kom ud over remisgrænsen, Spillerne skiftedes lidt til at presse og til slut kunne uglerne bedst lide sort, men Zumsande valgte en trækgentagelse efter tidskontrollen. Remis var under alle omstændigheder det mest sandsynlige resultat, og efter en forfærdelig start var det forståeligt at tyskeren gerne ville på tavlen. ½-½ 

 

Kollars – Jesper:

Opgøret mellem de to ratingfavoritter blev en lang teorivariant i siciliansk, hvor man endte med en klassisk struktur, hvor hvid får kontrol over de hvide felter i centrum, og sort sidder tilbage med noget der umiddelbart ligner en forkrøblet løbet på e7. Objektivt måske bedst for hvid, men med farlige angrebschancer til Jesper. Tyskeren fik ikke spillet det optimalt, og gik pludselig helt galt i byen (28. Sxb4? og 29. Sc2??) i en svær stilling, hvorefter Jesper afgjorde elegant. 0-1 

 

 

IM Jesper Thybo besejrer ratingfavoritten GM Dmitrij Kollars i et spændende taktisk parti. Foto: Mads Boe

 

Dagens parti: 

 

 

 

4. runde er lige startet i Chess House. Foto: Mads Boe

 

Dagens resultater:  

FM Matthias Bach, Tyskland (2307) – GM Vasilios Kotronias, Grækenland (2486) ½ – ½
GM Dmitrij Kollars, Tyskland (2567) – IM Jesper Søndergård Thybo, Jetsmark (2517) 0 – 1
IM Jens Ove Fries, Fredericia (2371) – IM Bjørn Møller Ochsner, Skanderborg (2476) 0 – 1
GM Efstratios Grivas, Grækenland (2413) – IM Martin Zumsande, Tyskland (2492) ½ – ½
FM Filip Boe Olsen, Skanderborg (2397) – IM Jonas Buhl Bjerre, Skanderborg (2432) ½ – ½

 

Stillingen efter 4. runder: 

1. – 2. IM Jonas Buhl Bjerre, Skanderborg (2432) 3 point
1. – 2. IM Bjørn Møller Ochsner, Skanderborg (2476) 3 point

3. – 5. GM Dmitrij Kollars, Tyskland (2567) 2½ point
3. – 5. GM Efstratios Grivas, Grækenland (2413) 2½ point 

3. – 5. IM Jesper Søndergård Thybo, Jetsmark (2517) 2½ point 

6. GM Vasilios Kotronias, Grækenland (2486) 2 point

7. – 8. IM Jens Ove Fries, Fredericia (2371) 1½ point
7. – 8. FM Filip Boe Olsen, Skanderborg (2397) 1½ point
9. FM Matthias Bach, Tyskland (2307) 1 point
10. IM Martin Zumsande, Tyskland (2492) ½ point 

 

Resterende program for turneringen:  

Onsdag den 13. februar kl. 17:00: 5. runde
Torsdag den 14. februar kl. 17:00: 6. runde 
Fredag den 15. februar kl. 17:00: 7. runde 
Lørdag den 16. februar kl. 16:00: 8. runde 
Søndag den 17. februar kl. 10:00: 9. runde  

 

Hjemmeside: http://chesshouse.dk/gm-2019/

 

Live: http://liveskak.dk/2019/chesshouse/gm/live/

 

Turneringen kan også følges på Chess24: HER

 

Link til Chess House: http://chesshouse.dk/