Agrest fører NM

Evgeny Agrest er alene i spidsen for NM i Vammala efter sejr i 4. runde over sidstemanden Hans Kristian Simonsen i et uklart angrebsparti. Ifølge partitrækkene tog Nicolai V. Pedersen og Tiger Hillarp Persson nemlig remis i det indbyrdes topparti, da stillingen efter 21 træk – og en lille kombinatorisk afvikling – ville blive helt forfladiget. Både resultatliste og tabel på den officielle NM-side anfører dansk nederlag, men indtil videre tror vi på remisstillingen på brættet, og at begge spillere dermed er et halvt point efter Agrest.
I kvinderækken havde Danmark en god dag, da Oksana Vovk vandt over Johanna Paasikangas-Tella, Finland, og Sandra de Blecourt over Laura Savola, Finland.

 


 

 Nordisk Mesterskab, Vammala (Finland), 24.08 – 04.09 2005

4. runde (27.08):
Pedersen        – H. Persson    remis
Olsen           – Sammalvuo     0 – 1
Lie             – Nybäck        0 – 1
Agrest          – Simonsen      1 – 0
Lehtinen        – Hardarson     1 – 0
Thorfinnsson    – Tjomsland     0 – 1

Stillingen:
1. GM Evgeny Agrest (Sverige) 4, 2-3. IM Nicolai V. Pedersen (Danmark) og GM Tiger Hillarp Persson (Sverige) 3½,  4-5. FM Heini Olsen (Færøerne) og IM Heikki Lehtinen (Finland) 2½, 6. GM Tomi Nybäck (Finland) 2, 7-9. Espen Lie (Norge), Stig Tjomsland (Norge) og IM Tapani Sammalvuo (Finland) 1½, 10. IM Bragi Thorfinnsson (Island) 1, 11.  FM Robert Hardarson (Island) ½, 12. Hans Kristian Simonsen (Færøerne) 0.

Officiel side (inkl. LIVE-dækning):

http://www.vammalanshakkikerho.net/pm2005/index.html