Kort nyt vil nok de kommende uge være kortere end normalt, da der stort set ikke spilles skakturneringer i hele verden. Der vil givetvis blive spillet meget mere på nettet end normalt, så har du informationer og anbefalinger til turneringer på nettet hører skak.dk gerne fra dig.
—-
De to unge spillere IM Martin Percivaldi og FM Mikkel Manosri Jacobsen deltog i den månedlige First Saturday turnering i Budapest. På trods af Coronavirussen blev turneringen næsten gennemført med alle deltagere. Martin endte på 2½/8 i GM-gruppen, mens Mikkel fik 4½/9 i IM-gruppen. Begge var en smule under forventet score. Link til resultater fra turneringen: GM og IM. Link til hjemmesiden for First Saturday: HER
Desværre ingen normer i denne omgang til IM Martin Percivaldi og FM Mikkel Manosri Jacobsen. Foto: Københavns Skak Union
—-
Senior VM for hold i Prag blev i 65+ vundet af Rusland på bedre korrektion end Frankrig. Begge holdt vandt 6 matcher og tabte en enkelt match. Det danske hold spillede 6 runder inden de besluttede at afbryde turneringen og rejse hjem til Danmark. Holdet endte på plads 29 af 51 startende hold.
De danske scorer i turneringen:
1. Per Holst (2152) 2/6
2. Jens Jørgen Christiansen (2042) 2½/6
3. Arne Christiansen (2016) 3½/6
4. FM Jørgen Jørgensen (2150) 4/6
I 50+ vandt USA ved at gå ubesejret gennem turneringen og kun tabe et enkelt parti undervejs.
Link til de danske resultater i turneringen: HER
Link til hjemmesiden for turneringen: http://www.wstcc2020.net/
—-