Nepomniachtchi fører Kandidatturneringen

Knap halvvejs har den 29-årige russer Ian Nepomniachtchi bragt sig klart i spidsen af Kandidatturneringen der spilles i Yekaterinburg i Rusland. Med sejre over Anish Giri, Hao Wang og Ding Liren ligger han nu på +3, med den sene “indhopper” Maxime Vachier-Lagrave på andenpladsen, allerede 1 point efter. 

 

ian liren 

Nepomniachtchi trak sig sejrrigt ud af opgøret mod Liren og fører samlet 2-1 med 6 remis mod den solide kineser. Foto: Fide.com

 

De to forhåndsfavoritter Fabiano Caruana og Ding Liren er kommet mindre godt fra start i turneringen. Ding Liren var tidligere ubesejret i 100 partier i træk i klassisk skak, men har allerede her tabt tre partier. Caruana har stadig en chance for at blande sig i toppen, men med sine 3 point efter 6 runder er der langt op til Nepomniachtchi med 4½ af 6.

 

En sjov detalje er at det lykkedes for Giri at bryde sin lange sejrstørke i Kandidatturneringen på 20(!) partier uden sejr efter 7 timers karruseltur mod Aleeksenko. 

 

Alexander Grischuk har udtalt, at turneringen aldrig skulle være startet, og at han ingen lyst har til at spille den færdig. Han har ikke været utilfreds med eget spil, men synes at stemningen og alle forholdsreglerne i forbindelse med covid 19 gør at turneringen skulle have været udsat.

 

Der er lagt op til et spændende topopgør i 7. runde med Nepomniachtchi der møder Vachier-Lagrave med de sorte brikker. Efter 7. runde har alle mødt alle og turneringen starter derfor “forfra” med omvendte farver.  

 

7. runde onsdag kl. 12:00:  

Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig (2767) – Ian Nepomniachtchi, Rusland (2774)
Fabiano Caruana, USA (2842) – Wang Hao, Kina (2762)
Anish Giri, Holland (2763) – Alexander Grischuk, Rusland (2762)
Ding Liren, Kina (2805) – Kirill Alekseenko, Rusland (2798)

 

Stillingen efter 6. runder: 

1. Ian Nepomniachtchi, Rusland (2774) 4½ point
2. Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig (2767) 3½ point
3. – 6. Fabiano Caruana, USA (2842) 3 point
3. – 6. Anish Giri, Holland (2763) 3 point
3. – 6. Wang Hao, Kina (2762) 3 point
3. – 6. Alexander Grischuk, Rusland (2762) 3 point
7. – 8. Ding Liren, Kina (2805) 2 point
7. – 8. Kirill Alekseenko, Rusland (2798) 2 point

 

Resterende program for turneringen: 

Onsdag den 25. marts kl. 12:00: 7. runde
Torsdag den 26. marts kl. 12:00: 8. runde
Fredag den 27. marts kl. 12:00: 9. runde
Lørdag den 28. marts: Fridag
Søndag den 29. marts kl. 12:00: 10. runde
Mandag den 30. marts kl. 12:00: 11. runde
Tirsdag den 31. marts kl. 12:00: 12. runde
Onsdag den 1. april: Fridag
Torsdag den 2. april kl. 12:00 13. runde
Fredag den 3. april kl. 11:00: 14. runde 

 

Dansk Skak Union har valgt at vise livepartierne sammen med en chat på dansk, da vi forventer, at mange gerne vil følge med og diskutere partierne samtidig. Stor tak til Kasper Jerwiarz for at hjælpe med det tekniske. Se med her: liveskak.dk/2020/kandidatturneringen/

 

Link til den officielle hjemmeside for turneringen: https://en.candidates-2020.com/main

 

Link til live på Chess24 med kommentering af Jan Gustafsson der nogle af dagene sågar har haft verdensmester Magnus Carlsen med på en videoforbindelse: HER