I skrivende stund er 15 spillere fra verdens top 25 i gang med at spille enten i London eller i Sao Paulo.
Den stærkeste af de to turneringer er Grand Master Final med verdensranglistens nummer 1 og 2, Magnus Carlsen og Levon Aronian, samt verdensmester Viswanathan Anand blandt deltagerne.
Første del at turneringen spilles i brasilianske Sao Paulo fra den 24. – 29. september. Derefter drager feltet til den spanske by Bilbao, hvor anden del af turneringen spilles fra den 8. – 13. oktober.
Første runde bød på en gevinst til Aronian over Sergey Karjakin i et parti, hvor Aronian fik en gammel åbningforberedelse ind. Magnus Carlsen tabte til Fabiano Caruana i en underlig afslutning, hvor Carlsen i løbet af tre træk går fra gevinststilling, til remis og så til et tabt slutspil. Rundens sidste parti mellem Anand og Vallejo Pons endte remis.
I aften kl. 20.00 dansk tid starter 2. runde. Partierne er Anand – Aronian, Vallejo Pons – Carlsen og Karjakin – Caruana. Følg med live her.
Resten af verdenseliten (næsten) spiller med i FIDE Grand Prix London 2012. Efter de første fire runder fører den tidligere VM-udfordrer Boris Gelfand med 3 af 4 foran Alexander Grischuk og Peter Leko med 2½ point.
I femte runde i dag kl. 15.00 ser partierne således ud:
Veselin Topalov – Peter Leko
Leinier Dominguez Perez – Hikaru Nakamura
Hao Wang – Rustam Kasimdzhanov
Shakhriyar Mamedyarov – Boris Gelfand
Vassily Ivanchuk – Alexander Grischuk
Michael Adams – Anish Giri
Hjemmesider:
Chess Master Final: grandslamdexadrez.com.br
FIDE Grand Prix London: london2012.fide.com