Aalborg Skakforening stod for at arrangere årets Seniordanmarksmesterskab i hurtigskak. Der blev spillet i to grupper, 50+ og 65+, og i begge grupper løb forhåndsfavoritten af med sejren.
I 50+ klassen var den lokale GM Henrik Danielsen sikkerheden selv og vandt med 8 point af 8 mulige. Imidlertid er Danielsen stadig islænding i FIDE-regi, så DM-titlen gik til nummer to Niels Munch Nielsen fra Frederikshavn.
I den ældste klasse vandt Per Næsby Andreasen alle partier lørdag, så søndag kunne han sætte farten lidt ned med et par remiser, og alligevel vinde udelt med 6½ af 8. På andenpladsen kom turneringens overraskelse Klaus Yssing fra Brønshøj med 6 point. Ligesom Per Andreasen gik Yssing ubesejret igennem turneringen. Mogens Thuesen, også fra Brønshøj, vandt bronze.
Se alle resultater her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30439
