You are currently viewing OL 4. runde – sejr og uafgjort

OL 4. runde – sejr og uafgjort

Samlet set var det en ok dag for de danske hold ved OL i Samarkand i Usbekistan. Fem remiser og tre sejre blev den danske pointhøst.

Det danske kvindehold levede mere end op til favoritværdigheden og slog Panama med hele 3½ – ½.

Kvinderækken
Panama – Danmark ½ 3½
1. IM Ashley Alexandra Castillo Beitia (2087) – WFM Sarah Sima Derlich (2107) ½ – ½
2. WFM Layla Yasmira Caicedo Rios (1844) – WFM Anne Sofie Li (2002) 0 – 1
3. WFM Mariana Esther Lobo Jimenez (1818) – WFM Esmat Susanne Guindy (2041) 0 – 1
4. WCM Keytleen Denis Chavarria Troya (1708) – WFM Sofie Bech Durrfeld (2007) 0 – 1

WFM Anne Sofie Li er dansk topscorer indtil videre med 3 point af 3 mulige. I 5. runder venter det stærke hold fra Tyrkiet på de danske damer. Det bliver en svær udfordring.

I den åbne række var det på papiret en jævnbyrdig kamp.

Den åbne række
Irland – Danmark 2 – 2
IM Tarun Kanyamarala (2417) – GM Jonas Buhl Bjerre (2615) ½ – ½
IM Tom O`Gorman (2380) – GM Mads Andersen (2549) ½ – ½
GM Alexander Baburin (2344) – GM Bjørn Møller Ochsner (2478) ½ – ½
FM Adam Collins (2340) – IM Filip Boe Olsen (2453) ½ – ½

Landstræner Søren Bech Hansen skriver om kampen:

Det hoppede og dansede mod irerne. Filip skulle have vundet, så tabt, og så blev det remis. Det samme kan siges om Mads’ parti, måske kan man tilføje at Mads virkelig skulle have vundet. Bjørn spillede en pæn remis med sort mod Baburin. Jonas havde fat, tror jeg, men over stregen kom den ikke. Alt i alt 2-2. De fire remiser ser fredelige ud på papiret, men det var de jo slet ikke, og Mads’s parti var det sidste i salen.

Søren Bech Hansen

GM Bjørn Møller Ochsner er dansk topscorer med 3½ point af 4 mulige og en ratingpræstation på 2675.

Grønland fik endnu et godt resultat på kontoen, da de spillede 2 – 2 mod Gabon, der inden start var favoritter. Grønland møder i næste runde Bahamas.

I 5. runde skal det danske hold i den åbne række møde Bangladesh, der har en enkelt stormester på holdet: Niaz Murshed (2342). Danmark er igen favoritter.

Resterende program:
Søndag 20/9: Runde 5
Mandag 21/9: Runde 6
Tirsdag 22/9: Fridag
Onsdag 23/9: Runde 7
Torsdag 24/9: Runde 8
Fredag 25/9: Runde 9
Lørdag 26/9: Runde 10
Søndag 27/9: Runde 11

Alle runder starter 15:00 lokal tid – svarende til 12:00 dansk tid. Sidste runde starter 11:00 lokal tid – svarende til 8:00 dansk tid.

Officiel hjemmeside: https://chessolympiad2026.fide.com/

Resultater Open: https://s1.chess-results.com/tnr1469895.aspx

Resultater Women: https://s2.chess-results.com/tnr1469896.aspx?lan=1&art=0&turdet=YES&flag=30&SNode=S0

Link til Lichess: https://lichess.org/broadcast/46th-fide-chess-olympiad-samarkand-2026/32sSzO6S