You are currently viewing Kanov fører Smuk Skak

Kanov fører Smuk Skak

Bulgarske Nikola Krasimirov Kanov, der i Danmarks spiller for Fredericia, er eneste spiller med maksimumpoint efter de to første runder ved Smuk Skak i Skanderborg. Der er lagt op til en meget jævnbyrdig turnering, når kun en spiller har fuldt hus efter anden runde.

Fotoet af IM Nikola Krasimirov Kanov øverst i artiklen er taget af Thomas Vestergård.

Feltet fra venstre: GM Allan Stig Rasmussen, FM Henning Holinka, GM Vladimir Baklan, FM Vitus Bondo Medhus, GM Gergely Aczel, FM Jens Albert Ramsdal, IM Nicolai Kistrup, IM Jakob Leon Pajeken, IM Nikola Krasimirov Kanov og IM Filip Boe Olsen. Foto: Claus Qvist Jessen

Allan Stig Rasmussens sejr over stormesterkollega Gergely Aczel i første runde så meget stilren ud:

GM Allan Stig Rasmussen – danmarksmester fem gange. Foto: Thomas Vestergård
Runderne 1 til 6 spilles under fine forhold hos virksomheden team.blue. Foto: Thomas Vestergård

Stillingen efter de første to runder:
1. IM Nikola Krasimirov Kanov, Bulgarien og Fredericia, 2 point
2. – 3. FM Henning Holinka, Tyskland og Skanderborg, 1½ point
2. – 3. IM Nicolai Kistrup, BMS, 1½ point
4. – 7. IM Jakob Leon Pajeken, Tyskland og Skanderborg, 1 point
4. – 7. FM Jens Albert Ramsdal, Sk1968, 1 point
4. – 7. GM Vladimir Baklan, Ukraine, 1 point
4. – 7. GM Allan Stig Rasmussen, Danmark, 1 point
8. – 9. IM Filip Boe Olsen, Skanderborg, ½ point
8. – 9. GM Gergely Aczel, Ungarn, ½ point
10. FM Vitus Bondo, Skanderborg, 0 point

GM Vladimir Baklan fra Ukraine vandt en individuel guldmedalje ved OL i 2000, hvor holdet samlet fik bronze. Foto: Thomas Vestergård

3. rundes opgør:
IM Filip Boe Olsen – IM Jakob Leon Pajeken
GM Allan Stig Rasmussen – IM Nikola Krasimirov Kanov
FM Jens Albert Ramsdal – GM Gergely Aczel
GM Vladimir Baklan – IM Nicolai Kistrup
FM Vitus Bondo Medhus – FM Henning Holinka

Resterende program for GM-turneringen:
Mandag den 17. august kl. 17:00: 3. runde
Tirsdag den 18. august kl. 17:00: 4. runde
Onsdag den 19. august kl. 17:00: 5. runde
Torsdag den 20. august kl. 17:00: 6. runde
Fredag den 21. august kl. 18:30: 7. runde
Lørdag den 22. august kl. 15:30: 8. runde
Søndag den 23. august kl. 10:00: 9. runde

Link til klubbens hjemmeside: https://skanderborgskakklub.dk
Link til resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30561
Live hos Lichess: https://lichess.org/broadcast/smuk-skak-gm-tournament-2026/LKPMwQwe

Det er stadig muligt at tilmelde sig Smuk Skak EMT, der spilles fra den 21. til 23. august  – sidste frist er tirsdag d. 18. august, hvor tilmelding først er gældende, når indskud er betalt. I skrivende stund er der 94 tilmeldte spillere.

Link til Smuk Skak EMT, hvor man også kan tilmelde sig: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30414