You are currently viewing Senior DM i Løgumkloster

Senior DM i Løgumkloster

I Senior DM i Løgumkloster mangler der to runder inden danmarksmestrene kan kåres. I den ældste gruppe, 65+, er Mogens Henrik Thuesen fra Brønshøj alene i spidsen med 4½ af 5. Et halvt point efter følger Thomas Stausholm Jepsen, Holstebro, Gunnar Pedersen, SK1968 og Jens Jørgen Christiansen, Nørresundby.

Jens Hartung-Nielsen med hvid mod Mogens Henrik Thuesen i 5. runde. Foto: Thomas Vestergård

Thuesen pressede på og slog tilsidst igennem hvids kongestilling:

I 6. runde skal Mogens Henrik Thuesen med hvid møde Gunnar Pedersen, mens Jens Jørgen Christiansen har hvid mod Thomas Stausholm Jepsen.

I 50+ gruppen fører FM Wim Maes fra Belgien med 4½ af 5. Da han som udlænding ikke kan blive dansk mester, er det den firdobbelte vinder Poul Rewitz med 4 point, der ligger bedst til at vinde titlen. De to førende mødtes indbyrdes i 3. runde med Maes som vinder.

I 6. runde torsdag skal Wim Maes med hvid møde overraskelsen Jess Nykjær fra Sydøstfyn, mens Poul Rewitz har sort mod Allan Hye fra Haderslev.

Jess Nykjær var inden start seedet som nummer 10, men indtager efter de første 5 runder en udelt 3. plads med 3½ point.

Poul Rewitz har vundet 50+ gruppen fire gange. I 2019, 2020, 2021 og 2024. Foto: Thomas Vestergård
Spillesalen for topbrætterne. Foto: Thomas Vestergård

 Næstsidste runde spilles torsdag og starter kl. 13.00, mens sidste runde fredag den 31. juli spilles kl. 10.00.

Live-partier på: https://lichess.org/broadcast/senior-dm-2026/ajt0ScBZ

Partierne bliver vist med en forsinkelse på 10 minutter.

Turneringens hjemmeside: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30011
Spillestedet: https://www.logumklosterhojskole.dk/