Rejseleder FM Daniel Vesterbæk Pedersen har sendt en ny opdatering efter fridagen hjem fra Ungdoms VM i Montesilvano:
Efter en god fridag i søndags i nabobyen Pescara er den danske delegation klar til at indsætte en afgørende slutspurt til ungdoms-VM i Montesilvano, Italien.
Denne slutspurt skulle være startet i 8. runde i går for Vitus mod svenskeren FM Vidar Seiger. Men svenskeren var velforberedt. Se Lichess, O18, runde 7, bræt 18.
3.Lb5 Sd7 4.La4
3…Sd7 giver mere dybde i stillingerne end 3…Ld7. Derfor hvis man som sort ønsker at give hvid en sværere vej til succes er det nødvendigt at spille 3…Sd7 som Vitus her spiller. Ulempen er at hvid har mange forskellige systemer som modsvar. Mange af disse systemer har de fælles karaktertræk at hvid enten ønsker at opbygge et stærkt centrum i midtspillet eller ønsker at opsætte en form for restriktion (bind) mod sorts spil for eksempel via et solidt værn mod de sorte brud b5+d5 via et solidt fundament af hvid med bønder på e4+c4 i midtspillet. Svenskeren har naturligvis set Vitus’ parti fra 5. runde mod Dumanly fra Kasakhstan. Dumanly spillede det tilsyneladende uskyldige 4.0-0,a6 5.Le2 men det indeholder gift under overfladen. Hvid vil spille d3+c4+ d3-d4 og lave et bind efter sort har placeret løberen på g7. Derfor i denne line, hvor hvid har spillet Le2 bør sort spille e6+Le7. OK, men hvorfor spiller sort så ikke bare som udgangspunkt altid e6 mod disse Le2 systemer? For eksempel 4.a4,Sgf6 5.Sc3,e6 6.0-0,a6 7.Le2,b6 Fordi så får man en Carlsen-rundbarbering med d4+Dxd4+Sf3-d2-c4 med et vedvarende positionelt tryk mod d6+b6.
Vitus viste en præcis vej til en neutralisering af Dumanuly’s åbning i 5.runde:
4.0-0 a6 5.Le2 Sgf6 6.d3

(herefter kan sort som grundregel spille e6+Le7 fordi hvis hvid forsøger at implementere den samme ide som i Carlsen-Wei 2020 så bliver med et tempo mindre til hvid). 6…e6
(Vitus spiller præcist! Efter 6…g6 bliver sort mødt med en effektiv bind: 7.c4 Lg7 8.Sc3 0-0 9.d4 cxd4 10.Sxd4 hvid har ganske vist tabt et tempo med d2-d3-d4 men sorts springer står forkert på d7 her.)
Efter 6…e6 fulgte der 7.a4 b6 8.Lf4 Le7 9.Sfd2 Lb7 og Vitus neutraliserede gradvist kazakhstanerens spil. Sådan!

Fokus tilbage til Vitus’ parti i 7. runde imod svenskeren Seiger. Seiger har selvfølgelig set Vitus’ præcision fra 5. runde og forsøger sig i stedet for med 4.La4
Som i Dumanuly’s Le2 parti ser dette også fuldstændig uskyldigt ud men det indeholder gift: hvids ide er igen en effektiv bind med c4+Sc3+d4. Vigtig pointe her: Det hvide tårn hører til på f1 ikke på e1.
Derfor bør sort spille
4.La4,Sgf6 5.0-0,e6 6.Te1 (hvid når ikke springer Sc3 fordi der endnu ikke er spillet c4) . Hvor vi før så mod Kazakhstaneren at den præcise vej til udligning var a6 og e6 bliver sorts opgave meget vanskelig hvis man ikke holder fingrene væk fra a-bonden her.
Seiger-Vitus 4.La4 Sgf6 5.0-0 a6?! 6.c4! Vitus’ fejl bliver straffet med det samme. Der er nu en “bind” på vej med tårnet på f1 og springeren på d7. Vitus har lugtet lunten men det er for sent. Et uheld kommer sjældent alene. Vitus spillede 6…Sxe4 7.Te1 og sorts stilling er meget vanskelig. Sort kan ikke længere spille e6 uden enten at acceptere e5 efter d5 eller at tage imod Txe6 efter cxd4. Et dumt tabt mod en spiller som formentlig ellers er under Vitus’ niveau. Vitus’ pointhøst efter 7. runde med 3,5 point er ikke retvisende. Vitus har faktisk vist meget stærkt spil mod det meste af hele ungdomseliten, herunder to kazakhstanere og en fra Uzbekistan, men to åbningsuheld mod naboerne Kvaloy fra Norge (6.runde) og Seiger fra Sverige (7. runde) har sat et midlertidigt stop for Vitus. I dag er det sidste udkald med hvid mod Siva Kumar fra Malaysia. Følg med kl. 15 via Lichess eller Chess.com.
Villads har også 3,5 point efter de første 7 runder. Villads har god beregningskraft og allerede i u/16 et bredt åbningskendskab. Men modstanden er også hård. Efter en god start med 1,5 point af de første to runder bliver Villads sat under pres i Najdorf i 3. runde og taber imod Volodin fra Rusland (2373).
Uheldigvis igen kommer Villads under pres i 4. runde i en klassisk siciliansk imod Ganganbars fra Mongoliet. I klassisk siciliansk er det ekstra vigtigt at spille aktivt i midtspillet, mens den teoretiske kamp ofte udspiller sig her allerede fra træk 7-12. Herefter er det vigtigt at forstå midtspilsstrukturerne, der opstår. De er meget anderledes end øvrige sicilianere og meget anderledes end andre åbninger generelt. Kravet til succes her er et nøjagtigt kendskab til alle de variationer der kan opstå efter Lg5+0-0-0+f4.
Eksempelvis kan h6 spilles i 7-8 forskellige stillinger og det kræver mange forskellige modsvar. Hvornår skal man slå på f6 og hvornår skal man låse strukturen med f4-f5? Hvornår skal hvid spille Sd4-f3 med ideen e5 og hvornår skal det følges op med en mere afventende stil? (hint: for eksempel imod Bjørn Ochsners stærke betonmurs-specialitet Dc7).
Men på trods af et par ærgerlige nederlag i 3. og 4. runde har Villads kæmpet sig tilbage i midten af feltet og er formentlig på vej højere op nu med hvid i dag imod Suyuan Gui fra USA. Villads har potentiale til en langt bedre placering end midten af feltet. Kan Villads finde sit topniveau frem igen? Følg med live kl. 15!
August har vist vejen i de første 7 runder. Han er velforberedt og skarp. Samtidig spiller han principielt åbningen, dvs. der bliver spillet med stram bue som kan briste hvis man mangler præcision. Modstanderne leder efter huller. I 3. runde fik Ivancic nem udligning med sort i Sveshnikov og August må afgive remis. I 5. runder prøver FM Gabadadze at gentage succesen med Sveshnikov, men August er godt forberedt og spiller præcist: læg mærke til 17.Txa4,a5 18.h4,Lh6 19.b5 med lille, men klar hvid fordel. August grind’er sig sikkert til gevinst med et lille pres som udgangspunkt. Imponerende.
I 6.runde er August på vej mod en sikker udligning mod CM Kleshevnikov, men glemmer at få lukket centrum af med c5-c4 + b5 og kommer under pres i midtspillet. Russeren spiller præcist og trækker hele pointet. Øv.
En turnering som denne kræver både mental og fysisk styrke. Der er hårde partier i alle runder og efter et kritisk tab midt i turneringen kan det svært at lave comeback. Men August er som en maskine. Han vender tilbage med samme kraft og samme præcision i forberedelserne og vinder i sikker stil mod Celebi fra Tyrkiet.
Kathrine har imponeret med en sund og principiel spillestil og har været i stand til at lægge tryk på modstanderne fra start. Med 3,5 point af 7 runder vil det være godt med en sejr i dag imod Emma Dobsa fra Tjekkiet (1904). Kathrine har grundlæggende holdt sit rating (1967) indtil nu, hvilket reelt svarer til en performance +2000 idet ratings her generelt er lavere end modstandernes reelle niveau. Måske i dag et spændende Caro-Kann parti. Følg med live kl. 15!

Caroline fik en svær start med tre nederlag i de første tre runder, men hun har vist stærk viljestyrke med et effektivt comeback med 3 point i de sidste fire runder. Med en sejr i dag imod Maria Haapsal fra Estland kan Caroline bringe sig selv tilbage i midten af tabellen. Selvom Caroline fik en skidt start har der ikke været nogen nem vej tilbage. Eksempel har de seneste to modstandere WFM Mara Haug fra Tyskland og Melanija Jansone fra Letland på 2065 ikke været nogen walkover. Caroline har med to remisser her fastholdt kontakten med midten af tabellen og er som nævnt med en sejr i dag helt inde i kampen igen om en af de sjovere placeringer i tabellen. God mental styrke at kunne lave et sådant comeback!
Niveauet på topbrætterne i G18 er meget højt, se for eksempel i dag spændende topopgør Valeria Kleymenova, Rusland imod Sofiia Moskalets, Ukraine.
Mathilde spillede på bræt 1 i 1. runde imod den stærke rumæner WFM Sara Sunea (2141) og i 3. runde imod den 5.seedede Aknur Mamakova fra Kazakhstan. Velkommen til Italien! Men sejr i 6. og 7. runde imod Alva Stromberg fra Norge og Rikitha Selvam fra USA har Mathilde bragt sig tilbage i midten af tabellen. Stærkt. I dag sort mod WFM Jazmin Donda (1960) fra Argentina. Ikke nogen nem opgave, men lad os se hvad der sker. En Katalaner? Følg med LIVE kl. 15!
Noah fik en fin start med 1,5 point af 4, men det indebar også stærk modstand i 5. runde imod Oliver Nieminen, Finland (1920). Både i 6. og 7. runde var det tæt på en sejr, selvom det glippede til sidst. En sejr i dag i 8. runde med hvid imod Theodor Donahue fra USA vil bringe ratingregnskabet i balance. Let’s go!

Se alle danskerne LIVE i dag kl. 15. Det bliver spændende! I U14 se også det spændende topopgør mellem Mark Smirnov, Kazakhstan (2436) og Ethan Guo, USA (2404).
Se LIVE her: lichess
Link til resultater: chess-results
Link til turneringens hjemmeside: https://www.chessworldyouth.com/
