Tyske IM Jakob Leon Pajeken, der i Danmark spiller for Skanderborg, vandt den flotte førstepræmie på 10.000 kr. i SonFlow Cup – Kolding Bymesterskab 2026.
Billedet af Jakob Leon Pajeken med pokalen og arrangør Jens Ingemann Madsen øverst i artiklen er taget af Jan Rosenberg.
Lars Peter Hansen fra Springeren, Kolding skriver om søndagen:
Søndag den 19. april
Fjerde runde bød på mere skak af den aktive slags. Den førende Boris Chatalbashev gik med hvid til angreb over dronningefløjen mod IM Rasmus Skytte og var efter de første 20 træk i en meget fordelagtig position. Den holdt hjem, og danmarksmesteren var på 3½ af fire. Til gengæld er Rasmus Skytte ude af billedet til endnu en bymestertitel.
Rivalen i topstriden, IM Jakob Leon Pajeken, var sort mod Jens Ove Fries Nielsen, som investerede meget tid i et angreb over kongefløjen. Det blev imidlertid bestemt afvist, og hvids fejl i træk 18 gjorde ende på de ambitioner JOFN måtte have haft om at gribe ind i topstriden. Med sejren holdt Skanderborg-spilleren trit i toppen.
GM Lev Yankelevich og IM Daniel Kopylov spillede i deres indbyrdes parti om hvem der skulle bevare en vis kontakt til de to førende. Det bedste for spændingen ville være gevinst til Kopylov idet han kun ville være et halvt point efter de førende. Imidlertid var det Yankelevich der fik fordelen efter Kopylovs fejl i træk 40, men der blev udlignet da Yankelevich gengældte tjenesten trækket efter. Spillerne tog remis 14 træk senere.
FM Jens Ramsdal havde med de hvide brikker helt styr på sit parti mod GM Carsten Høi og vandt i fin stil, mens FM’erne August Jalving og Magnus Ernst delte efter 31 træk.
Da FM Martin Matthiesen og IM Michael Kopylov også delte, var Daniel Kopylov den eneste spiller i ”slagafstand” af de førende inden sidste runde.
I femte runde var de afgørende partier FM Martin Matthiesen – GM Boris Chatalbashev og IM Daniel Kopylov – IM Jakob Leon Pajeken. Chatalbashev havde bedst korrektion før rundens start.
Stormesteren skabte imidlertid vanskeligheder for sig selv i partiet mod Martin Matthiesen efter bondetrækket c4. Trækket kostede reelt stillingen – og mesterskabet da Jakob Leon Pajeken holdt remisen mod Daniel Kopylov. Dermed endte den tyske IM på 4 point og kan nu flotte sig med titlen Kolding Bymester!
Partiet mellem Rasmus Skytte og Jens Ramsdal endte brat da sidstnævnte lavede en decideret buk i 9. træk! Dermed blev til 3 point til den flerfoldige bymester, men han kom i pengene sammen med Martin Matthiesen og Lev Yankelevich, der vandt med sort mod Michael Kopylov efter en fejl fra ukraineren i træk 21.
Carsten Høi lykkedes ikke med at slette nullet på pointtavlen da han led sit femte nederlag i partiet mod FM Magnus Arndt. Endelig måtte Jens Ove Fries-Nielsen strække våben mod FM August Jalving.
Det var årets SonFlow Cup – Kolding Bymesterskab. Vi havde 128 deltagere, og stemningen var som sædvanligt god og afslappet, hvilket vi takker for. Så keep up the good work, og vi ses forhåbentlig i 2027!
Lars Peter Hansen


Øvrige grupper:
Mester 2:
- Mikkel Vinh Løftgaard, Frem 3½
- Oskar Jacob Veiergang, Skak for sjov og Erik Sjøberg, Aarhus Skakklub/Skolerne 3 p

Mester 3
- Christian Altenburg Eriksson, Caissa Gladsaxe 3½ p
- Emil Zander, Skanderborg Skakklub 3 p
Mester 4
- Noah Krug Wahlgreen, BMS Skak 4½ p
- Anna Sofie Li, Køge Skakklub 4 p
Mester 5
- Jens Christian Leimand, Ribe Skakklub 4 p
- Claus Støvring, Skive Skakklub og Oskar Weiss Eriksen, Middelfart Skakklub 3 p
Mester 6
- Vedant Kumar Saravana, Øbro 3½ p
- Oliver Kaenhe Snedker, Læseforenings Skakklub 3 p
Mester 7
- Alan Pattayil Shajan, Frem 4½ p
- Aryan Mollasoltani, Caissa Gladsaxe 3 p
Mester 8
- Allan Hye, Haderslev Skakklub 4 p
- Morten Topholm, Læseforeningens Skakklub 3½ p
Mester 9
- Hanesh Ravikumar, Køge 5 p
- Lars Uffe Pedersen, Nyborg Skakklub 3 p
Mester 10
- Hans Ulrich Falk Nørmark Christensen, Fredericia Skakforening
- David Perkovsky, Nørrebro Skakklub og Astrid Bigum Christensen , Frem Skakklub 3 p

Mester 11
- Peter Bøgh Larsen, Evans 4 p
- Aksel Hansen, Holstebro Skakklub 3½ p
Basis 1
- Otto Skovslund Henriksen, Frem 4 p
- Flemming Pagh Iversen, Skakklubben af 1968 3½ p
Basis 2
- Jonas Bøgh Larsen, Evans 3½ p
- Claus Nis Andersen, Randers Skakklub 3 p
Basis 3
- Frank Gjerning Pedersen, Silkeborg Skakklub 4½
- Christian Gottschalck, Nørresundby Skakklub 3½
Basis 4
- Noah Fuglsang Hansen, Viborg 4½
- August Beier, Læseforeningens Skakklub 3½ p
Basis 5
- Knud Poulsen, Syddjurs Skakklub 4 p
- Valdemar Nølke, Viborg Skakklub og Hans Krogh Nielsen, Tårnet Svendborg 3 p
Basis 6
- Jesper Pallesen, Skanderborg Skakklub 4 p
- Don Cheniru Kavinsa Kalugama, Kolding Skakklub 3½ p
Basis 7
- Kim Roschmann, Skakklubben Springeren 3½ p
- Jacob Hein, Espergærde Skakklub 3 p
Basis 8
- Dharshanasri Sivakumar, Kolding Skakklub og Alma Elmond Bland, Aarhus Skakklub/Skolerne 3½ p
Basis 9
- Emil Asger Hansen, Vojens Skakklub 5 p
- Ramanathan Hariharaiyer, Gentofte Skakklub 3½
Turneringsresultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30203
Partier: https://lichess.org/broadcast/sonflow-cup–kolding-bymesterskab-2026/Zc7ZBVr8
Skakklubben Springeren: https://www.skakklubbenspringeren.dk/
