Den svenske stormester Stellan Brynell vandt Copenhagen Chess Challenge 2012 på bedre korrektion end fem andre spillere, der også scorede 6½ point. Det er tredje gang at Brynell vinder turneringen. De to første gange var i 2009 og 2010.
GM Stellan Brynell (foto: thv)
Det blev ikke til en GM-norm til Helgi Dam Ziska, der skulle have remis i sidste runde mod klubkammeraten fra Philidor, GM Hans Tikkanen; men svenskeren vandt sikkert med de hvide brikker. Ziska kan dog trøste sig med titlen Københavnsmester, der udløste en ekstrapræmie på 3.000,- kr.
Meget overraskende lykkedes det russeren Vladimir Minko (2188) at score en IM-norm. Han skulle vinde over GM Jonny Hector i sidste runde og Hector med hvid gav op i denne stilling:
Efter partiet fortalte Jonny Hector, at han helt havde overset, at Tf4 holder remis. Vladimir Minko vandt dermed også en ratingpræmie.
Bedste dansker blev IM Mads Andersen, der efter korrektionsberegning blev nummer 4 og sætter personlig ratingrekord med 2443 i Elo.
IM Mads Andersen (foto: thv)
Slutstillingen i toppen:
1. GM Stellan Brynell (2489), Sverige, 6½ point
2. IM Helgi Dam Ziska (2450), Færøerne, 6½ point
3. GM Hans Tikkanen (2566), Sverige, 6½ point
4. IM Mads Andersen (2431), Danmark, 6½ point
5. IM Thorsten M. Haub (2476), Tyskland, 6½ point
6. Vladimir Minko (2188), Rusland, 6½ point
7. IM Daniel Semcesen (2461), Sverige, 6 point
Der deltog 66 spillere.
Hjemmeside: www.copenhagenchesschallenge.dk