Sune Berg Hansen stadig i front

Topopgøret mellem GM Lars Schandorff og GM Sune Berg Hansen endte remis efter et langt og spændende parti, hvor Lars Schandorff med hvid pressede den førende spiller, der var tvunget i defensiven.

Fra træk 31 havde Schandorff en bonde mere, men Sune Berg Hansen forsvarede sig godt og i træk 63 blev spillerne enige om remis. Remis var også det resultat som Danske Spil anså som mest sandsynlig, og spil på dette resultat gav kun pengene 1,5 gange pengene igen.

Sune Berg Hansen er stadig ½ point foran Schandorff og da IM Christian Kyndel Pedersen tabte til IM Mikkel Antonsen, ligner mesterskabet en duel mellem Berg Hansen og Schandorff. Med to runder endnu kan meget dog endnu ske, og da der er omkamp ved ligestilling, kan afgørelsen måske først falde 2. påskedag.

Fredagens resultater i XtraCon DM-klassen:
IM Jens Kristiansen – IM Kim Pilgaard  1 – 0
IM Christian Kyndel Pedersen – IM Mikkel Antonsen 0 – 1
GM Lars Schandorff – GM Sune Berg Hansen ½ – ½
GM Allan Stig Rasmussen – GM Jacob Aagaard 1 – 0
IM Helgi Dam Ziska – FM Jacob Carstensen ½ – ½


GM Sune Berg Hansen (foto: thv)

Stillingen efter 7. runde:
1. GM Sune Berg Hansen, Helsingør, 5 point
2. GM Lars Schandorff, Sydøstfyn, 4½ point
3. IM Christian Kyndel Pedersen, Jetsmark, 4 point
3. IM Jens Kristiansen, BMS, 4 point
5. IM Mikkel Antonsen, Næstved, 3½ point
5. GM Allan Stig Rasmussen, Jetsmark, 3½ point
7. GM Jacob Aagaard, Sydøstfyn, 3 point
8. IM Kim Pilgaard, Brønshøj, 2½ point
8. IM Helgi Dam Ziska, Philidor, 2½ point
8. FM Jacob Carstensen, Brønshøj, 2½ point

Danske Spils odds på en samlet vinder:
GM Sune Berg Hansen 1,30
GM Lars Schandorff 3,50
IM Christian Kyndel 14,00
IM Jens Kristiansen 18,00
GM Allan Stig Rasmussen 28,00
IM Mikkel Antonsen 40,00
GM Jacob Aagaard 100,00

Lørdagens program med odds:

Jacob Aagaard

Helgi Dam Ziska

2,05

2,15

5,10

Jens Kristiansen

Christian K. Pedersen

3,80

1,70

3,35

Kim Pilgaard

Jacob Carstensen

2,00

2,20

5,10

Mikkel Antonsen

Lars Schandorff

4,50

1,55

3,55

Sune Berg Hansen

Allan Stig Rasmussen

2,65

1,65

6,00

Kandidatklassen føres overraskende af 19-årige Dara Akdag, der inden start var seedet som nummer 15 af de 26 spillere i klassen. Dara Akdag har 3½ af 4 og møder i 5. runde en anden junior, Bjørn Møller Ochsner.


Dara Akdag (foto: thv)

Spillested: Konventum, Lo-skolens konferencecenter, Gl. Hellebækvej 70, 3000 Helsingør.

På turneringens egen hjemmeside findes rundeberetninger, videoer, fotos, resultater med meget mere: www.skak-dm.dk