You are currently viewing Sarah Sima Derlich fører Kvinde DM

Sarah Sima Derlich fører Kvinde DM

Efter de første fire runder af Kvinde DM 2026 er Sarah Sima Derlich – fotoet øverst i artiklen – alene i spidsen med fire point af fire mulige. Sarah Sima Derlich slog den forsvarende mester Anna Sofie Li i 4. runder og har nu 1 point ned til WFM Ellen Kakulidis og Freja Egelund Grønnemose. Derefter følger hele 5 spillere på 2½ point.

Topopgøret fra 4. runde:

WFM Ellen Kakulidis er ubesejret indtil videre og møder Nienke van den Brink i 5. runde. Foto: Thomas Vestergård
Freja Egelund Grønnemose spiller både med og sørger for live-sendningen. Foto: Thomas Vestergård

Udover de flotte præmier – 1. præmie på 6.000,- kr. 2. præmie på 4.000,- kr. tredjepræmie på 2.000,- kr. er der også en skønhedspræmie på 500 kr. for bedste parti. Præmien er skænket af ØBRO Skakforening, der lægger lokaler til turneringen.

Stillingen i toppen:
1. WCM Sarah Sima Derlich, Nørrebro, 4 point
2. – 3. WFM Ellen Kakulidis, ØBRO, 3 point
2. – 3. Freja Egelund Grønnemose, ØBRO, 3 point
4. – 8. Anna Sofie Li, Køge, 2½ point
4. – 8.. Nienke van den Brink, Hillerød, 2½ point
4. – 8. Leia Andries, Frem, 2½ point
4. – 8. Peng Li Li, Horsens, 2½ point
4. – 8. Astrid Bigum Christensen, Frem, 2½ point

5. rundes parringer:
Freja Egelund Grønnemose – WCM Sarah Sima Derlich
Nienke van den Brink – WFM Ellen Kakulidis
Anna Sofie Li – Astrid Bigum Christensen
Leia Andries – Peng Li Li
WFM Sofie Bech Dürrfeld – Victoria Rasmussen
Metteline Ibsen – Tanya Jill Milk Stewart
Vinni Nørremark – Diya Shekar

Pia Nielsen er oversidder.

Resterende program:
Fredag 13/2: Runde 5 kl 10 og runde 6 kl 17
Lørdag 14/2: Runde 7 kl 10 og runde 8 kl 17
Søndag 15/2: Runde 9 kl 12

ØBRO Skakforening købte tilbage i 1970erne deres egne lokaler centralt på Østerbro få hundrede meter fra Trianglen. I dag vil næppe nogen dansk skakklub være i stand til at gøre det samme. Som landets største klub får ØBRO økonomien til at hænge sammen, og for få år siden gennemgik lokalerne en større renovering med bl.a. nye toiletter og et nyt udsugningsanlæg, der forbedrede indeklimaet. Renoveringen blev for langt den største del finansieret af sponsorer, der har et tæt forhold til klubben. Lokalerne er en væsentlig del af den danske skakkultur, og har man ikke besøgt klubben endnu, er et af de mange turneringstilbud i løbet af året en oplagt anledning.

Spillelokalet til Kvinde DM. Foto: Thomas Vestergård

Turneringstabel med mere: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30046

Live: https://lichess.org/broadcast/danish-womens-championship-2026/v9Vr49oh