You are currently viewing Kort Nyt uge 5

Kort Nyt uge 5

Dommerkursus i Aarhus. Viby Skakklub lagde lokaler til et endog meget velbesøgt dommerkursus i weekenden den 24. – 25. januar arrangeret af 6. HK. Hele 28 deltagere fordelt på 11 klubber fra 6. og 9. HK. var med. Det er et usædvanligt højt antal, men rigtig gode nyheder for Dansk Skak Union, at så mange vil være med til løfte dommergerningen i fremtiden. 

Hans Milter Pedersen (tv.) overtager fremover undervisningen på dommerkurserne fra Vagn Lauritzen, der har aftjent sin værnepligt på rigtig mange vellykkede dommerkurser. Foto: Erik Mouridsen – der også har taget fotoet øverst i artiklen

Fredericia Lokal TV var på besøg under 6. runde i Skakligaen i Fredericia og fik bl.a. en et interview med arrangør Claus Marcussen, formand for Fredericia Skakforening. Se indslaget herunder:


DM i opgaveløsning for børn 2026
Sted: Skak for sjov, Falkoner Alle 36, 2000 Frederiksberg
Tid: Lørdag d. 14. marts, kl. 15.30-18 (mødetid kl. 15.15)

Se mere her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=30092


Skak som kulturarv. I forbindelse med momssagen er det blevet diskuteret om skak er den del af Danmarks kulturarv. Gert Aagaard fra Evans har skrevet et fint indlæg om dette på klubbens hjemmeside.

Læs mere her: https://skakklubbenevans.dk/er-skakklubber-en-del-af-den-danske-kulturarv/


Prague International Chess Festival 2026. GM Jonas Buhl Bjerre er med i Challengers-gruppen i Prag fra den 24. februar til den 6. marts. I Masters-gruppe ses bl.a. verdensmester Gukesh og Vincent Keymer fra Tyskland.

Se mere her: https://praguechessfestival.com/en/2026