You are currently viewing Carlsen verdensmester i Hurtigskak 2025

Carlsen verdensmester i Hurtigskak 2025

VM i Hurtigskak er netop afsluttet i Doha, Qatar. Turneringen blev vundet af Magnus Carlsen, som endnu engang cementerede, at han stadig er verdens bedste skakspiller. Carlsen gik gennem turneringen med blot tre remisser og ét nederlag – han scorede dermed 10,5/13. Ved sin side på podiet kom Vladislav Artemiev og Hans Niemann, der begge sluttede på 9,5/13. Carlsen vinder sit sjette VM i Hurtigskak, hvilket er det højeste antal til dags dato – ligeledes tager han også en førstepræmie på 70.000 Euro.

I kvindernes turnering vandt Alexandra Goryachkina en nervepirrende omkamp mod Zhu Jiner efter at de begge, inklusiv Humpy Koneru, endte på 8,5/11. Både Zhu Jiner og Humpy Koneru havde kæmpe gevinststillinger i sidste runde af turneringen, men fumlede i tidnøden og måtte nøjes med et halvt point – dette gav Goryachkina muligheden for at spille med i omkampen da hun havde bedre korrektion end Humpy. Omkampen endte 1½-½ til Goryachkina og hun vinder dermed 40.000 Euro samt sin første VM-titel.

Meget bemærkelsesværdigt med danske briller er Jonas Bjerre, som med en stærk slutspurt endte på 8,5/13 og dermed en delt som delt nummer 14, hvilket indbragte 3000 Euro. Jonas endte nummer 31 efter korrektion mod en seedning som nummer 77. I sidste runde mødte Jonas det indiske stortalent Nihal Sarin, hvilket længe lignede en gevinst til danskeren. Desværre skete der fejl i tidnøden og partiet ebbede ud i en remis – havde Jonas vundet partiet var han endt som delt nummer 6.

Jonas Bjerre mødte stærk modstand i turneringen, her Anish Giri i 4. runde. Foto: Lennart Ootes

Jonas Bjerre vandt i 3. runde over verdens nummer 17, Nordirbek Abdusattorov fra Usbekistan, der løb ind i en åbningsfælde i træk 11. Hvid, Jonas Bjerre, trækker og vinder:

Se hele partiet nederst i artiklen.

Vitus Bondo Medhus sluttede på 5 point (uden en eneste remis undervejs!). Det gav en samlet placering lige omkring seedning.

Slutstillingen i toppen:
1. GM Magnus Carlsen, Norge, 10½ point
2. GM Vladislav Artemiev, FIDE, 9½ point
3. GM Arjun Erigaisi, Indien, 9½ point
4. GM Hans Moke Niemann, USA, 9½ point
5. GM Leinier Dominguez Perez, USA, 9½ point

31. GM Jonas Bjerre, Danmark 8½ point
209. FM Vitus Bondo Medhus, Danmark, 5 point

Der deltog 247 spillere.

Mandag og tirsdag spilles VM i Lyn, også her er Jonas Bjerre og Vitus Bondo Medhus de danske islæt mens Magnus Carlsen er favorit til den samlede sejr.

Resultater lyn i den åbne gruppe her
Resultater lyn kvindegruppen her

Programmet for lynskakken:
Mandag den 29. december kl. 12:00: Lynskak dag 1 – runde 1-13 (kvinderne spiller runderne 1-10)
Tirsdag den 30. december kl. 12:00: Lynskak dag 2 – runde 14-19 (kvinderne spiller runderne 11-15) – herefter Semi-finaler og Finaler i begge grupper

Link til live hos Lichess: https://lichess.org/broadcast/fide-world-rapid–blitz-championships-2025/izXAdWnZ
Link til turneringens hjemmeside: https://worldrapidandblitz2025.fide.com/

Tidligere verdensmestre i lynskak:
2024: Magnus Carlsen, Norge, og Ian Nepomniachtchi, FIDE (deling) / Ju Wenjun, Kina
2023: Magnus Carlsen, Norge / Valentina Gunina, FIDE
2022: Magnus Carlsen, Norge / Bibisara Assaubayeva, Ushbekistan
2021: Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig / Bibisara Assaubayeva, Ushbekistan
2020: Ikke afholdt
2019: Magnus Carlsen, Norge / Kateryna Lagno, Rusland
2018: Magnus Carlsen, Norge / Kateryna Lagno, Rusland
2017: Magnus Carlsen, Norge / Nana Dzagnidze, Georgien
2016: Sergey Karjakin, Rusland / Anna Muzychuk, Ukraine
2015: Alexander Grischuk, Rusland
2014: Magnus Carlsen, Norge / Anna Muzychuk, Ukraine
2013: Le Quang Liem, Vietnam
2012: Alexander Grischuk, Rusland / Valentina Gunina, Rusland
2010: Levon Aronian, Armenien
2009: Magnus Carlsen, Norge
2008: Leinier Dominguez, Cuba
2007: Vassily Ivanchuk, Ukraine
2006: Alexander Grischuk, Rusland
1988: Mikhail Tal, Sovjetunionen