You are currently viewing Bridge kan momsfritages som kulturarv

Bridge kan momsfritages som kulturarv

Skatterådet er på deres møde den 16. december kommet frem til, at bridgespil kan anses som en del af Danmarks kulturelle arv. Dermed bliver bl.a. indtægter og turneringsgebyrer fritaget for moms. Samtidig har Skattestyrelsen besluttet at udskyde momspligten for tankesportsforeninger et år.

Bridge blev brugt som prøve-tankesport ved sagen i Skatterådet, da den er den største tankesport i Danmark. Skattestyrelsen skal nu undersøge, om afgørelsen kan overføres til andre tankesportsgrene, hvorfor de har udskudt momspligten for bl.a. skak til den 1. januar 2027.

Det er Dansk Skak Unions klare opfattelse, at momsfritagelsen som en naturlig følge af kendelsen, også bør gælde skak.

Se pressemeddelelse fra Skattestyrelsen her: https://sktst.dk/nyheder-og-pressemeddelelser/afgoerelse-fra-skatteraadet-bridge-kan-momsfritages-som-kulturarv

Se hele kendelsen her: https://info.skat.dk/data.aspx?oid=2460125&lang=da