Bestyrelsesmedlem i KSU, Henrik Andersen, skriver til skak.dk: Ny hjemmeside for Københavns Skak Union
KSU har længe haft en hjemmeside, som ikke er tidssvarende. Derfor er hjemmesiden nu blevet relanceret med et nyt redigeringsprogram, i et nyt design og med en mere enkel menustruktur.
Hjemmesiden er designet af grafiker Morten Ree.
KSU har benyttet lejligheden til at ændre domænet – fra ksu.dk til kbhskak.dk. En fordel ved det er, at hjemmesiden lettere kan findes via søgemaskiner, når “skak” indgår i adressen (“URL’en). Dog kan man fortsat tilgå hjemmesiden via ksu.dk, idet man bliver redelegeret fra det gamle domæne til det nye domæne, kbhskak.dk
Nyt Senior Nyhedsbrev er ude nu: https://mailchi.mp/eedfbd883594/seniorskak-nyhedsbrev-september-2025
IM Uffe Vinther-Schou fra Aarhus/Skolerne er eneste danske deltager ved Senior EM i Kroatien. Uffe spiller med i 50+ klassen og har efter de første fem runder scoret 3 point. Turneringen spilles over ni runder.
Turneringens hjemmeside: https://hrvatski-sahovski-savez.hr/european-senior-individual-2025/
Live: https://lichess.org/broadcast/european-senior-championships-2025/I76mN7Vw

Juniortræning i den kommende weekend. I Aarhus inviterer Aarhus Skoleskak til Træning+Turnering lørdag den 4. oktober, mens Københavns Skak Union inviterer til Skak-træning for de bedste juniorer i København søndag den 5. oktober hos Skak for Sjov. GM Lars Schandorff træner elitegruppen ved arrangementet i København.
Nye ELO-tal pr. 1. oktober. De danske top ti ser således ud:
Alle:
1. GM Joans Buhl Bjrerre, 2629
2. GM Peter Heine Nielsen, 2617
3. GM Jesper Søndergaard Thybo, 2578
4. GM Mads Andersen, 2556
5. GM Jakob Vang Glud, 2513
6. GM Sune Berg Hansen, 2508
7. GM Boris Chatalbashev, 2506
8. GM Allan Stig Rasmussen, 2501
9. IM Nikolaj Mikkelsen, 2463
10. GM Lars Schandorff, 2463
Kvinder:
1. WIM Ellen Fredericia Nilssen, 2135
2. WIM Nina Høiberg, 2075
3. WIM Oksana Kryger, 2075
4. WFM Sofie Bech Dürrfeld, 2060
5. CM Sandra de Blecourt, 2054
6. WFM Ellen Kakulidis, 2027
7. WFM Esmat Suanne Guindy, 2018
8. Elena Steffensen, 2004
9. Freja Egelund Grønnemose, 2003
10. WCM Maya Vissing Ulmer, 2002
Christian Thelin har udgivet endnu en episode i podcasten SKAKSPILLEREN. Denne gang er gæsten international dommer med mere Martin Stampe Noer. Christian Thelin skriver om udsendelsen:
Nu er der endelig en ny episode af SKAKSPILLEREN ude.
Denne gang har jeg besøg af Martin Stampe Noer, der er formand for Skakklubben Nordkalotten. Han er både aktiv spiller, han har været dommer ved de store turneringer og så er han både holdleder og reserve når Nordkalotten spiller Europa Cup. I denne podcast kommer vi igen vidt omkring. Jeg håber du har lyst til at lytte med

Hør udsendelsen her:
Podcasts: podcasts.apple.com/dk/podcast/skakspilleren/id1752932121
Spotify: http://open.spotify.com/show/3EnfFzZ5lfKX0a0ARlsMfR
Podimo: share.podimo.com/s/BjWpC0H0
Dansk Podcasts: danske-podcasts.dk/podcast/skakspilleren