Lørdag starter en ny sæson i verdens stærkeste liga, den tyske Schachbundesliga. I sidste sæson vandt Dûsseldorfer SK foran SC Vierrnheim. De mangedobbelte mestre fra OSG Baden-Baden måtte nøjes med bronzen.
Igen i år er der en håndfuld danskere med i ligaen. Overraskende er det dog, at samtlige danskere er at finde i blot én klub. På listen for FC St. Pauli findes både Jonas Buhl Bjerre, Jesper Søndergaard Thybo, Mads Andersen og Peter Heine Nielsen. Holdet har i øvrigt ingen ringere end Magnus Carlsen øverst på styrkelisten.

FC St. Pauli starter sæsonen hårdt på udebane mod OSG Baden-Baden lørdag kl. 14.00. Søndag kl. 10.00 møder danskerholdet SC Heinbach-Weis-Neuwied.
Kunne man i løbet af sæsonen tænke sig at se FC St. Pauli spille hjemme i Hamburg, så spilles kampene den 6., 7., og 28. februar samt den 1. marts 2026. Den afsluttende trippelrunde spilles i Berlin den 24. – 26. april 2026.
Resultater, holdopstillinger med mere: https://www.schachbundesliga.de/
Live med 15 minutters forsinkelse: https://lichess.org/broadcast/german-bundesliga-202526/Y9YjcDKG