Peter Heine vandt andet parti mod Gashimov

Peter Heine Nielsen vandt andet parti mod Vugar Gashimov og skal torsdag ud i omkamp for fjerde gang. Efter 113 træk måtte verdens nummer 11 give op i en stilling med 3 bønder for lidt. Flot comeback af Peter Heine. Det er hårde betingelser at skulle vinde over en verdensklassespiller som Gashimov for at fremtvinge omkamp.

Efter partiet fortalte Peter Heine, med et glimt i øjet, følgende:

Jeg fik en lille fordel i åbningen, så rykkede vi en del rundt, og så vandt jeg i træk 113! Jeg stod til gevinst fra ca. engang i tidsnøden, men det holdt lidt hårdt at konvertere til et helt point.  Nu vil jeg få noget at spise og få ladet op til omkampen i morgen.

Partiet kan gennemspilles til sidst i artiklen.

Resultater fra 4. runde:
3 spillere er gået videre:
Yaroslav Zherebukh (2590), Ukraine – David Navarra (2722), Tjekkiet 0 – 2
T. Radjabov (2744), Aserbajdsjan – D. Jakovenko (2736), Rusland 1½ – ½
Peter Svidler (2739), Rusland – Gata Kamsky (2741), USA 2 – 0

5 matcher skal ud i omkamp torsdag kl. 11.00:
Lazaro Bruzon (2673), Cuba – Ruslan Ponomariov (2764), Ukraine 1 – 1
Vugar Gashimov (2760), Aserbajdsjan – Peter Heine Nielsen (2681), DK 1 – 1
Xiangzhi Bu (2675), Kina – Vassily Ivanchuk (2768), Ukraine 1 – 1
Vladimir Potkin (2682), Rusland – Alexander Grischuk (2746), Rusland 1 – 1
Judit Polgar (2699), Ungarn – Leinier Dominguez Perez (2719), Cuba 1 – 1

World Cuppens hjemmeside: http://chess.ugrasport.com/