Da der er indkommet et par forslag til behandling på delegeretmødet, ses her en opdateret dagsorden:
Dansk Skak Union afholder delegeretmøde ved Hotel Svendborg, Centrumpladsen 1, 5700 Svendborg, Søndag d. 20. april 2025 kl. 15.15.
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Formandens beretning
- Regnskabet for 2024 fremlægges (Resultatopgørelse, Kassererens beretning, Revisorpåtegning)
- Fastsættelse af kontingent
- Fastsættelse af rating afgift
- Indkomne forslag
A) Hovedbestyrelsen foreslår ændring af §4 i Dansk Skak unions love:
Nuværende tekst
Alle klubmedlemmer skal tilmeldes unionen
Ændres til
Alle klubmedlemmer på 15 år og derover skal tilmeldes unionen. Børn registreres, når klubben vurderer, at de spillemæssigt er klar til at deltage i aktiviteter, der kræver medlemskab i Dansk Skak Union, dog senest ved det fyldte 15. år.
B) Hovedbestyrelsen foreslår ændring af §6 i Dansk Skak unions love
Nuværende tekst
På det ordinære delegeretmøde aflægger formanden beretning, og kassereren fremlægger regnskabet, der senest 14 dage forud skal være offentliggjort i Skakbladet eller på Unionens hjemmeside. Der foretages valg af de forretningsudvalgsmedlemmer og af det skaknævnsmedlem, der er på valg, af 3 suppleanter til skaknævnet, samt af 2 revisorer og en revisorsuppleant.
Ændres til
På det ordinære delegeretmøde aflægger formanden beretning, og kassereren fremlægger regnskabet, der senest 14 dage forud skal være offentliggjort i Skakbladet eller på Unionens hjemmeside. Der foretages valg af de forretningsudvalgsmedlemmer og af det skaknævnsmedlem, der er på valg, af 1 suppleant til forretningsudvalget og af 3 suppleanter til skaknævnet, samt af 2 revisorer og en revisorsuppleant.
C) Hovedbestyrelsen foreslår ændring af § 8 i Dansk Skak Unions love
Nuværende tekst
Forretningsudvalget
Forretningsudvalget består af formanden, kassereren og 3 andre medlemmer. Valg gælder for 2 år ad gangen. I ulige år vælges formanden og et medlem, i lige år kassereren og 2 medlemmer.
Ændres til
Forretningsudvalget består af formanden, kassereren og 3 andre medlemmer. Desuden vælges en suppleant til Forretningsudvalget.
Valg gælder for 2 år ad gangen, for suppleanten dog kun for 1 år. I ulige år vælges formanden, et medlem og suppleanten. I lige år vælges kassereren, 2 medlemmer og suppleanten.
D) Køge Skakklub foreslår at fjerne Børnekontingentet.
Forslag 1
DSU har pr. 1. marts registreret 581 børn der betaler kontingent der hver betaler 390 kr. om året.
I alt ca. 225.000 kr.
Begrundelse for forslaget:
Klubbernes børn kommer og går, ved en symbolsk kontingent opkrævning i klubberne på f.eks. 100 kr. om året vil fastholde flere børn i klubberne.
En forøgelse af børnemedlemmerne, vil øge medlemstallet i unionen.
Med en stigning i medlemstallet (specielt i børne og ungdomstallet) vil motivere flere fonde og sponsorer mv. til at støtte op om unionens mange projekter.
Dette beskedne beløb på kr. 225.000 kunne skaffes ved flere projekter som kunne finansieres ved Legater, fonde, sponsorer eller offentligt tilskud. FU har jo en ansvarlig på området.
Hvis ikke der er tid og kræfter til at skaffe kr. 225.000 via legater, fonde, sponsorer eller offentlige tilskud, vil en kontingentstigning på 15 kroner pr. kvartal for øvrige medlemmer kunne dække det manglende børnekontingent.
Alle klubber skal indberette børnemedlemstallet på ikke betalende børn pr. 31.12 som indgår i unionens fulde medlemstal. Ikke betalende medlemmer får ikke skakbladet og en masse administration og penge spares.
Forslag 2
(Hvis Forslag 1. ikke bliver vedtaget)
E) Ændring til Hovedbestyrelsens ændringsforslag til §4, Køge Skakklub forslår en tilføjelse til forslaget.
Alle klubmedlemmer på 15 år og derover skal tilmeldes unionen. Børn registreres, når klubben vurderer, at de spillemæssigt er klar til at deltage i aktiviteter, der kræver medlemskab i Dansk Skak Union, dog senest ved det fyldte 15. år. Alle klubber skal indberette børnemedlemstallet på ikke betalende børn pr. 31.12 som indgår i unionens fulde medlemstal. - Valg efter lovene:
- Formand (Poul Jacobsen er på valg)
- Et medlem af forretningsudvalget – (FU foreslår nyvalg af Christian Thelin)
- Et medlem af skaknævnet (Morten Frank Jensen er på valg)
- Tre suppleanter til skaknævnet (Frank Petersen, Vagn Lauritzen og Chresten Nielsen er på valg)
- To revisorer (Jens Gade og Rasmus Skytte er på valg)
- En revisorsuppleant (Gert C. Jøhnk er på valg)
- Eventuelt
Stemmesedler udleveres på Hotel Svendborg samme dag mellem kl. 12:45 og 14:45. Udlevering vil ikke finde sted efter delegeretmødets begyndelse. Behørig legitimation skal forevises, og ikke-klubformænd skal medbringe en fuldmagt fra klubformanden. Fuldmagt via mail, SMS, Messenger accepteres, hvis den er printbar.
Bro den 17. marts 2025 – Opdateret med indkomne forslag den 2. april 2025.
På forretningsudvalgets vegne
Poul Jacobsen