ACO World Senior Chess Championship blev spillet fra den 2. til 9. oktober på den græske ferieø Kreta. Jakob Bjerre Jensen fra Aarhus/Skolerne vandt bronze i hovedturneringen og fik en andenplads i velkomst-lyn-turneringen. Jørgen Kamp Nielsen, Michael Volstrup Nielsen og Jan Knudsen var de øvrige danske deltagere.
Hjemmeside: https://www.amateurchess.com/events/aco-2024-world-senior-50-chess-championship
Danske resultater: https://chess-results.com/tnr1024919.aspx?lan=1&art=25&fedb=DEN&flag=30
ECU E-Magazine September 2024 er ude nu: https://www.europechess.org/ecu-e-magazine-september-2024/
Senior DM 2025 spilles fra lørdag den 8. februar til fredag den 14. februar (uge 7) hos ØBRO i København. Se invitationen her: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=29152 – i skrivende stund er der allerede 9 tilmeldte.
Demis Hassabis vinder Nobelprisen i kemi sammen med to andre: https://www.nobelprize.org/prizes/chemistry/2024/press-release/. I skakkredse er Demis Hassabis kendt som en habil spiller på 2200+, men først og fremmest som stifter af og CEO i DeepMind. Han er således en af hovedrolleindehaverne i kunstig intelligens’ indtog i skakverdenen, som må siges at have frembragt et nyt syn på spillet især på topplan. En udvikling, man bl.a. kan læse om i den prisvindende bog “Game changer” af Matthew Sadler og Natasha Regan. At Demis Hassabis vinder en Nobelpris på toppen af denne landvinding må siges at være en dybt imponerende bedrift.
En større dansk junior-delegation har fundet vej til 3. Open Hvar turneringen i Kroatien. 138 spillere er til start. De danske deltagere er Alf Andries, Leia Andries, Sarah Sima Derlich, Kathrine Lindegaard Bruntse og Caroline Lindegaard Bruntse.
Se mere her: https://chess-results.com/tnr837584.aspx?lan=32
De danske resultater: https://chess-results.com/tnr837584.aspx?lan=32&art=25&fedb=DEN&turdet=YES&flag=30
Den 22-årige stormester Kirill Shevchenko er blevet udelukket fra den spanske holdturnering efter angiveligt at skulle have snydt med en mobiltelefon placeret på et toilet under to runder i turneringen. Læs mere om den triste sag her: https://www.chess.com/news/view/kirill-shevchenko-expelled-spanish-team-championship
46th International Chess Open Citta di Arco blev spille i den italienske del af Tyrol den 5. – 13. oktober. Henrik Bolding Pedersen var med og scorede 6 point af 9. Lige under den forventede score. IM Nikoloz Petriashvili (2448) fra Georgien vandt med 7½ af 9 og bedre korrektion end GM Bryan Smith (2375) fra USA.
Hjemmeside: http://www.arcoworldchess.com/46-festival-scacchistico-internazionale/
Danske resultater: https://chess-results.com/tnr899793.aspx?lan=1&art=25&fedb=DEN&flag=30
XXI Calvia Amateur Open blev spillet på Mallorca den 5. – 13. oktober. Lars Christof Andersen – billedet øverst i artiklen – blev bedste dansker med 5½ point af 9 mulige. Flemming Haupt Hansen scorede 4½ point. Turneringsvinder blev Sebastien Midoux fra Frankrig med 7½ point.
Hjemmeside: https://www.calviafestival.com/ingles/home.htm
Danske resultater: https://chess-results.com/tnr885570.aspx?lan=1&art=25&fedb=DEN&fed=FRA&turdet=YES&flag=30