Harikrishna og Korbut vinder VM for juniorer

Anand-effekten ses tydeligt i disse år på antallet af stærke indiske spillere, der slår igennem. Og Indien bryster sig netop nu af en hjemmebanesejr ved VM for juniorer.

18-årige Penteala Harikrishna (billedet) vandt nemlig den åbne række med flotte 10/13 – et halvt point mere end armeneren med det forpligtende navn, Tigran L. Petrosian, og Zhao Jun, Kina.

Tyske Elizabeth Pähtz var tæt ved at gentage sin succes fra Athen 2002, da den tyske pige blev verdensmester u/18, men tabte i sidste runde og måtte nøjes med sølv. Verdensmester for pigerne blev russiske Ekaterina Korbut.

Udvalgte placeringer i åben række:
1 GM Harikrishna (Indien) 10.0; 2-3. GM Petrosian (Armenien), Zhao Jun (Kina) 9.5; 4. IM Wojtaszek (Polen) 9.0 … 13. Tikkanen (Sverige) 8.0, 44. Tallaksen (Norge), 6.0, 45. Olsson (Sverige) 6.0. … 72 deltagere.

Udvalgte placeringer i pigerækken:
1 WGM Korbut (Rusland) 10.5; 2-3. WGM Paehtz (Tyskland), WIM Karavade (Indien) 9.5; 4. Nadig (Indien) 8.5 … 34. Brekke (Norge) 5.0 … 38 deltagere.

VM for juniorer blev afviklet i Cochin, Indien 18.november – 1.december – desværre uden dansk deltagelse.

Her, fra 1. runde, gør den senere verdensmester det af med svenske Linus Olsson:

GM Harikrishna (2612)
Olsson (2289)
VM for juniorer 2004

32.Txf6!
Et stærkt kvalitetsoffer, der fjerner den vigtigste forsvarsbrik.
32…Txf6 33.Dxe5 Kg8 34.Ld4 b4 35.cxb4 Sb5 36.Lc5 T8f7 37.La4 Sc7 38.Lc6 Kg7 39.Le7 1-0

Officiel side: http://www.worldjunior.chessindia.org/index.asp