You are currently viewing Rapport fra Prag (7)

Rapport fra Prag (7)

Ungdoms-EM nærmer sig afslutningen med hastige skridt, og det er tid for de danske juniorer til at sætte slutspurten ind. Shanne Hedegaard Jakobsen og Filip Boe Olsen er klar med en ny rapport:

Der er pludselig ikke mange runder tilbage ved dette års Ungdoms-EM og vi nærmer os den afgørende fase, hvis man skal have en god slutplacering med hjem. Det er en lang og hård turnering for alle involverede, både forældre, trænere og ikke mindst spillere selvfølgelig. Især de mange forældre følger spændte med på sidelinjen og virker næsten mere nervøse end spillerne til tider! Spændingen når sit klimaks, når spillerne kommer ud i den japanske have efter deres parti og fortæller resultatet, som der oftest er ukendt for os på grund af de 15 minutters forsinkelse.

Runden i dag var ikke den bedste set med de danske briller, da det “kun” blev til 9,5/22. Det er dog værd at fremhæve Amanda Skytte i G8 og Dmytro Perets i O16, der begge har vundet de sidste tre partier i streg! Emil Zander, der er en flittig og aktiv deltager ved analysebrættet, sammen med os, spillede et rigtig fint parti med hvid i 7. runde, som han også viste en masse fine varianter fra til den danske delegation:

Resterende program for Individuelt EM:
Fredag den 30. august kl. 15:00: 8. runde
Lørdag den 31. august: kl. 13:00: 9. runde

Link til hjemmesiden for turneringen: https://www.eycc2024.eu/

Link til resultater fra turneringen på chess-results: HER

Link til live på Lichess: HER