You are currently viewing Nicolai Kistrup flyvende i Ballerup

Nicolai Kistrup flyvende i Ballerup

Den lokale spiller FM Nicolai Kistrup er startet som lyn og torden i GM-gruppen i Copenhagen Chess Challenge 2024. Fem point af fem mulige er det blevet til, bl.a. med sejre over GM Jonny Hector og IM Martin Haubro.

Nicolai Kistrup skal nu bare score ½ point i de sidste fire runde for at score sin sidste IM-norm. Med den flotte start må man formode, at han går efter at score sin første GM-norm. Her er kravet 7 point af 9.

Fotoet af Nicolai Kistrup øverst i artiklen er taget af Jesper Simonsen.

Scorer Kistrup en IM-norm vil alle krav til IM-titlen være opfyldt, så han kan udnævnes næste gang FIDEs øverste organ er samlet.

Et halv point efter den førende spiller ligger forhåndsfavoritten GM Vitaly Kunin (2535) fra Tyskland, mens tredjepladsen deles af GM Gudmundur Kjartansson og GM Jonny Hector med 3½ af 5.

GM Vitaly Kunin skal først møde Nicolai Kistrup i sidste runde søndag kl. 15.00. Foto: Jesper Simonsen
GM Jonny Hector – når turneringen er slut søndag aften, har han spillet 35 lange partier siden den 29. juni, hvor det svenske mesterskab startede. Foto: Jesper Simonsen

I IM-gruppen er de etablerede kræfter ikke meget for at lade de unge talenter komme til. Gruppen føres af IM Christian Jepson med 4 point af 5 foran IM Bjarke Sahl, der har 3½ point. Der er stadig muligheder for, at der kan komme IM-normer, men der er ikke plads til tøven fra de lavere placerede spillere.

IM Bjarke Sahl tabte første runde mod GM Stellan Brynell uden kamp, da hans fly fra Norge var forsinket. Han har efterfølgende scoret 3½ af 4. Foto: Jesper Simonsen

De sidste fire runder spilles med to runder pr. dag lørdag og søndag kl. 10.00 og 15.00.

Spillested: Lille sal, Tapeten, Magleparken 5, 2750 Ballerup.

Resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=28907
Live GM-gruppen: https://lichess.org/broadcast/copenhagen-chess-challenge-2024–gm/OK07xuHv
Live IM-gruppen: https://lichess.org/broadcast/copenhagen-chess-challenge-2024–im/4jCIJIt0

Vi forsøger igen med live direkte her på siden: