Skanderborg GM 2010 efter 6. runde

I stormesterturneringen i Skanderborg har alle 4 danskere stadig en teoretisk mulighed for at score en norm til enten IM- eller GM-titlen.

IM Klaus Berg og IM Nicolaj V. Pedersen jagter begge en GM-norm. Berg skal score 2½/3 mens Pedersen skal score fuldt hus: 3 af 3. Nicolaj V. Pedersen har to GM-normer fra 2002 anerkendt hos FIDE, så der mangler bare en for at Danmark har en ny stormester. Klaus Berg har angiveligt også to GM-normer, men de er endnu ikke blevet anerkendt hos FIDE, der har dem under behandling.

Jackie Andersen skal score 2/3 mens Igor Teplyi skal score 2½/3 for at opnå en IM-norm. Jackie Andersen har tidligere scoret 3 IM-normer, men en norm i Pinsk, Hviderusland, i 1994 er aldrig blevet registreret og må anses for at være gået tabt. Så på vejen mod de 2400 i rating, der er et andet krav for at opnå IM-titlen, skal Andersen score en IM-norm mere. Igor Teplyi har passeret de 2400 i rating, men har endnu ikke scoret IM-normer.

Stillingen efter 6 runder:
1. GM Kamil Miton (2629), Polen, 4½ point
2. GM Henrik Danielsen (2529), Island, 3½ point
   IM Sabino Brunello (2497), Italien, 3½ point
   IM Axel Smith (2445), Sverige, 3½ point
   IM Klaus Berg (2417), Danmark, 3½ point
6. IM Nicolaj V. Pedersen (2436), Danmark, 3 point
7. Jackie Andersen (2348), Danmark, 2½ point
   GM Vladimir Petkov, (2513), Bulgarien, 2½ point
9. FM Igor Teplyi (2408), Danmark, 2 point
10.GM Sinisa Drazic (2546), Serbien, 1½ point

Programmet for resten af turneringen:
7. runde torsdag den 21. oktober kl. 14.00
8. runde fredag den 22. oktober kl. 14.00
9. runde lørdag den 23. oktober kl. 10.00

Spillested: Morten Børup Skolen, Møllegade 45, Skanderborg

Turneringens hjemmeside: www.d2d4.dk
Skanderborg Skakklub: www.skanderborgskakklub.dk