Skanderborg opruster

GM Viktorija Cmilyte og GM Peter Heine Nielsen spiller næste år for Skanderborg Skakklub, der også har sikret sig brødrene IM Jens Ove Fries Nielsen og Niels Jørgen Fris Nielsen. Alt andet end en oprykning til XtraCon-Skakligaen vil være en skuffelse for Skanderborgs hold i første division.

Tirsdag d. 31.8 kl. 19 bliver Peter Heine introduceret i klubben (Sygehusvej 7). Det sker i form af et foredrag om arbejdet som sekundant for verdensmesteren, og derefter spiller Peter Heine simultan mod alle der har lyst til at prøve kræfter med stormesteren. Til dette arrangement, der er gratis, er alle skakinteresserede velkomne, også selv om de ikke er medlem af en skakklub.

Ugen efter, tirsdag den 7. september kl. 19,  holder FM Mads Andersen foredrag i klubben om VM i juniorskak.

Hjemmeside: www.skanderborgskakklub.dk