You are currently viewing Kort Nyt uge 11

Kort Nyt uge 11

Offerspil vandt den norske Eliteserien 2023-2024 helt suverænt. Klubben vandt alle ni kampe. Magnus Carlsen var med på holdet i en enkelt runde, hvor han vandt sit parti mod GM Momchil Petkov, Bærum. For første gang i mange år var der ingen danskere til start i Eliteserien. Se mere her: https://www.sjakk.no/turnering/eliteserien-2023-2024


SK Rockaden fra Stockholm vandt Allsvenskan foran Wasa SK. Begge hold havde 16 matchpoint, men Rockaden havde 3½ brætpoint mere. Den eneste klub med danskere på holdet var Lund, der endte som nummer 4. Sune Berg Hansen spillede 3 remiser for holdet, mens Jesper S, Thybo (fotoet øverst i artiklen) vandt alle de tre kampe, han var med. Se mere her: https://member.schack.se/ShowTournamentServlet?id=11841


Benjamin Hav spiller skak:


Københavnsmesterskabet for juniorhold blev spillet lørdag den 9. marts i Ishøj. Der deltog 84 børn fordelt på 21 hold fra 8 klubber. Det var 7 hold i mesterklassen med Amagers 1. hold som vinder foran Skak for Sjov 1. I Basisrækken spillede 14 hold og her var det Amager 2, som blev vinder foran hold Smyslow fra Skak for Sjov og Caissa Gladsaxe.


Dansk Skoleskak søger en ung medarbejder til Skakshoppen. Opgaverne er pakning og forsendelse af ordrer, kundeservice via e-mail og telefon, opdatering af produktinformation og billeder samt bidrage til sociale medier.

Se mere om stillingen her: https://skoleskak.dk/webshopmedarbejder-i-dansk-skoleskak/


Fagernes Chess International – 24.- 31. marts 2024 i Norge. FM Viktor Haarmark Nielsen, FM Nicolai Kistrup, FM Casper Dahl Rasmussen og Morten Andersen er blandt de foreløbige 107 deltagere i den øverste gruppe. GM Abhimanyu Puranik (2618) fra Indien og GM Rinat Jumabayev (2598) fra Kazakstan er de to topseede i det stærke felt.
Se mere her: https://fagerneschess2024.blogspot.com/


Feltet til Tepe Sigeman Chess Tournament i Malmø den 27. april til 3. maj er nu blevet offentliggjort. Deltagerne er:
GM Nodirbek Abdusattorov (2750), Usbekistan
GM Arjun Erigaisi (2748), Indien
GM Wenjun Ju (2559), Kina
GM Nils Grandelius (2664), Sverige
GM Vincent Keymer (2738), Tyskland
GM Anton Korobov (2662), Ukraine
GM Marc’Andria Maurizzi (2602), Frankrig og
GM Peter Svidler (2689), FIDE
Se mere på: https://www.tepesigemanchess.com/