Rilton Cup før sidste runde

Både Mads Andersen og Bo Jacobsen har mulighed for at score en IM-norm i Rilton Cup. For begge spillere er kravet hårdt: Slå en stormester med sort i sidste runde.

Bo Jacobsen har hidtil i turneringen mødt 5 stormestre. I 4. runde slog han den svenske stormester Lars Karlsson (2491). I sidste runde venter så den sjette stormester, GM Mikhail Ulibin (2548) fra Rusland. Derved bliver ratinggennemsnittet for alle 9 modstandere 2448 – og kravet til en IM-norm 5 af 9. Havde snittet været 3 højere, kunne Bo Jacobsen nøjes med en remis i sidste runde.

Mads Andersen møder i sidste runde sin femte stormester, GM Juan Bellon (2435) fra Spanien. Hidtil har Mads spillet remis med både GM Igor Lysyj (2609), Rusland og GM Jon Ludvig Hammer (2588), Norge. Modstandergennemsnittet lyder på 2410 over 9 runder, så også her er kravet til en IM-norm 5 af 9.

Stillingen efter 8. runde:
1. GM Eduardas Rozentalis (2611), Litauen, 6 point
2. GM Radoslaw Wojtaszek (2637), Polen, 6 point
3. IM Pavel Ponkratov (2575), Rusland, 6 point
4. GM Luke McShane (2615), England, 6 point
5. GM Igor Lysyj (2609), Rusland, 6 point
..
33. Bo Jacobsen (2306), Danmark, 4 point
38. FM Mads Andersen (2294), Danmark, 4 point
58. Michael Nguyen (2187), Danmark, 2½ point
61. Alexander Rosenkilde (2201), Danmark, 2½ point
64. WIM Oksana Vovk (2145), Danmark, 2½ point

68. deltagere.

I den underliggende Elo-gruppe er Flemming Preuss og Leif Jensen bedst placerede danskere på en delt 14. plads med 5 af 8.

Hjemmeside: http://www.rilton.se