Efter de første seks runder i Global Chess League i Dubai ligger Jonas Bjerres hold, Triveni Continental Kings, sidst blandt de seks deltagende hold. Tidligere verdensmester Viswanathan Anands hold, Ganges Grandmasters, fører turneringen. Anand bliver 54 år til december, men styrken er intakt. Anand er topscorer på 1. bræt med 4½ point af 6. Verdensetter Magnus Carlsen er nummer to på den liste med 3½ point. Carlsen vandt dog det indbyrdes opgør.
Jonas Bjerre har scoret 2 point af 6 på juniorbrættet, lidt under forventet. Den helt store spiller på bræt 6 er den 17-årige Rameshbabu Praggnanandhaa, der har scoret 5½ af 6. Praggnanandhaa vandt Xtracon Open 2019 i Helsingør og blev IMer allerede som 10-årig. Fotoet af Rameshbabu Praggnanandhaa øverst i artiklen er taget af Maria Emelianova.
Jonas Bjerres sejr i 4. runde var meget vigtig for holdet, da Jonas vandt med sort:
Stillingen efter 6. runde:
- Ganges Grandmasters, 12 matchpoint, 59 brætpoint
- SG Alpine Warriors, 12 matchpoint, 51 brætpoint
- UpGrad Mumba Masters, 10 matchpoint, 47 brætpoint
- Chingari Gulf Titans, 7 matchpoint, 47 brætpoint
- Balan Alaskan Knights, 6 matchpoint, 48 brætpoint
- Triveni Continental Kings, 6 matchpoint, 38 brætpoint
Betænkningstiden er 15 minutter til hele partiet plus 10 sekunder pr. træk. I hver kamp har alle spillere fra samme hold samme farve. Der skal spilles 30 træk før man må tilbyde remis.
Pointgivningen er lidt speciel. En sejr med sort giver 4 brætpoint, en sejr med hvid giver 3 brætpoint, remis giver 1 brætpoint.
Der mangler tre runder inden de to finalister er fundet. Det ligner et opgør mellem Anand og Carlsens hold.
Holdopstillingerne:
Triveni Continental Kings
- GM Levon Aronian
- GM Yangui Yu
- GM Yi Wei
- GM Kateryna Lagno
- GM Nana Dzagnidze / IM Sara Khadem
- GM Jonas Buhl Bjerre
UpGrad Mumba Masters
- GM Maxime Vachier-Lagrave
- GM Alexander Grischuk
- GM Santosh Gujrathi Vidit
- GM Humpy Koneru
- GM Harika Dronavalli
- GM Javokhir Sindarov
SG Alpine Warriors
- GM Magnus Carlsen
- GM D Gukesh
- GM Arjun Erigaisi
- GM Irina Krush
- GM Elisabeth Paehtz
- GM Praggnanandhaa
Balan Alaskan Knights
- GM Ian Nepomniachtchi
- GM Nodirbek Abdusattorov
- GM Teimour Radjabov
- GM Zhongyi Tan
- GM Nino Batsiashvili
- GM Raunak Sadhwani
Chingari Gulf Titans
- GM Jan-Krzysztof Duda
- GM Shakhriyar Mamedyarov
- GM Daniil Dubov
- GM Alexandra Kosteniuk
- IM Polina Shuvalova
- GM Sarin Nihal
Ganges Grandmasters
- GM Viswanathan Anand
- GM Richard Rapport
- GM Leinier Dominguez Perez
- GM Yifan Hou
- GM Bella Khotenashvili
- GM Andrey Esipenko
Finalen spilles 2. juli.
Live hos Chess24: https://chess24.com/en/watch/live-tournaments/global-chess-league-2023
Turneringens hjemmeside: https://globalchessleague.com/