Chess Classic Mainz 2009

Chess Classic Mainz 2009 består af en lang række af forskellige hurtigskakturneringer, bl.a. 14. GRENKELEASING Rapid World Championship, hvor verdensmesteren i hurtigskak skal findes mellem GM V. Anand, GM L. Aronian, GM I. Nepomniachtchi og GM A. Naiditsch. Efter førstedagen fører Aronian og Nepomniachtchi med 2½/3. Anand har 1 point.

Aronian var forsvarende mester i Fischer-random hurtigskak, men tabte finalen i “6. Chess960 Rapid World Championship” til amerikaneren Hikaru Nakamura med ½ – 3½.

I 16. ORDIX Open finder man GM Peter Heine Nielsen, Helsinge, IM Jens Ove Fries Nielsen, Viborg, FM Mads Andersen, Skanderborg, Bjørn Møller Ochsner, Århus/Skolerne, Henrik Svane, Evans og Hans-Henrik Grand, Århus/Skolerne, blandt de 648 deltagere, der fra den 1. til 2. august skal spille 11 runder hurtigskak med betænkningstiden 20 minutter plus 5 sekunder pr. træk.

Peter Heine Nielsen er seedet som nr. 16 i det stærke felt, hvor 10 spillere har over 2700 i rating, heriblandt Alexander Grischuk, Gata Kamsky og Etienne Bacrot

Hjemmeside med live-dækning: http://www.chesstigers.de/ccm9.php