Islandske IM Hilmir Freyr Heimisson, der i Danmark spiller for Aarhus/Skolerne, vandt 4. Køge Open Weekend EMT 2023 med 5½ point at 7, et halvt point foran FM Mikkel Manosri Jacobsen, BMS og GM Vladimir Okhotnik fra Frankrig.
Turneringen blev spillet efter den svenske model med hurtigskak fredag aften, og så fire partier med lang betænkningstid lørdag og søndag. En turneringsform, der også vinder mere og mere frem i Danmark.
Fotoet øverst i artiklen viser et af turneringens nøgleopgør. IM Hilmir Freyr Heimisson vinder med hvid mod GM Carsten Høi.
Slutstillingen i toppen:
1. IM Hilmir Freyr Heimisson (2351), Island, 5½ point af 7
2. FM Mikkel Manosri Jacobsen (2309), BMS, 5 point
3. GM Vladimir Okhotnik (2316), Frankrig, 5 point
4. FM Casper Yukun Liu (2241), BMS, 4½ point
5. GM Carsten Høi (2328), Brønshøj, 4½ point
6. FM Nicolai Kistrup (2300), BMS, 4½ point
7. Claes Braad Pedersen (1900), Lyngby-Virum Skakklub, 4½ point
Der var 28 deltagere i den øverste gruppe og 14 deltagere i undergruppen.
I gruppen under 1600 i rating, vandt Lasse Sonne fra Skak for sjov med 5½ point, foran Lars Østergård Kristensen, Lyngby-Virum og Virginija Meskeniene, Køge med 5 point.
Resultater: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourid=27690&curtab=tour-table
Køge Skakklub: http://www.koegeskakklub.dk/