You are currently viewing Senior DM 2023

Senior DM 2023

Søndag aften starter Senior DM 2023 på Teknisk Gymnasium i Aalborg med Dansk Skak Union og Aalborg Skakforening som arrangører.

Der er tilmeldt 50 spillere fordelt med 14 deltagere i 50+ og 36 deltagere i 65+. I gruppen for de ældste seniorer er den forsvarende mester FM Per Andreasen (billedet øverst) ratingfavorit som den eneste over 2200 i rating. Han må forventes at blive udfordret af sidste års medaljetagere Mogens Henrik Thuesen og Jens Kølbæk. Peter Jørgen Dam Mikkelsen tabte sidste år det afgørende parti i sidste runde til den senere turneringsvinder, og håber vel på at revanche i år.

I “junior-seniorgruppen” 50+ er Jan Nordenbæk favorit foran Niels-Peter Nielsen og Elena Gerassimovich Steffensen.

Jan Nordenbæk Pedersen fra Hillerød Skakklub er favorit i 50+ gruppen. Foto: Thomas Vestergård

Der spilles med betænkningstiden 90 minutter til 40 træk plus 30 minutter til resten; der tillægges 30 sek. pr. træk fra træk 1.

Program for turneringen:
Søndag den 19. februar kl. 19:00: 1. runde
Mandag den 20. februar 13:00: 2. runde:
Tirsdag den 21. februar 13:00: 3. runde:
Onsdag den 22. februar 13:00: 4. runde:
Torsdag den 23. februar 13:00: 5. runde:
Fredag den 24. februar 13:00: 6. runde:
Lørdag den 25. februar 10:00: 7. runde:

Udover titler og præmiepenge i hver gruppe udsætter Dansk Skak Union to rejsepræmier på henholdsvis 4000 kr. og 2000 kr., der kan bruges som tilskud til deltagelse i enten Senior EM eller Senior VM senere på året.

Link til live: https://liveskak.dk/2023/Aalborg/SeniorDM2023/live/
NB! Live fredag virker på https://lichess.org/broadcast

Link til resultater fra turneringen: https://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=27779

Link til billeder fra turneringen: http://liveskak.dk/2023/Aalborg/SeniorDM2023/live/foto1/