Her ved 7. runde ved OL i Dresden har vi fra landstræner Per Andreasen modtaget et midtvejsrapport, hvori blandt andet de nye regler om at være tilstede ved spillestart, reglen om ikke at tilbyde remis samt spilleforholdene generelt, bliver behandlet.
Af Per Andreasen
I en tidligere rapport skrev jeg om det besynderlige i, at en spiller havde fået lov til at medbringe sit spædbarn i spillelokalet. Det foregår stadig, nu har den nigerianske spiller vundet hævd på det. Spædbarnet ligger hver dag i sin klapvogn i spillelokalet i nærheden af moderen. Det er jo svært at forstå. Det meste af tiden sover barnet, men fra tid til anden vågner det op og begynder at græde, eller også sparker det dynen af og ligger så og pludrer lidt med sig selv. Det er kun naturligt, det gør spædbørn jo. Det er naturligvis til stor gene for de seriøse skakspillere.
I forgårs begyndte barnet pludselig at græde højt, men ingen af de nigerianske spillere tog sig af det. En af turneringslederne gik så hen og tog barnet op, hvorefter han bar det ud af spillelokalet til et tilstødende lokale. Ifølge Marie Frank var der flere tilskuere, der gav turneringslederen (et stille) bifald da han forlod spillesalen!
Til morgenmaden i dag snakkede jeg med min gamle veninde fra Rumænien, Chief Arbiter og WGM Polirohniade. Jeg spurgte hende hvordan det kunne tillades, at barnet i hver eneste runde opholdt sig i spillelokalet. Hun sagde, at det heller ikke var med hendes gode vilje, men at tilladelsen var givet af øverste Chief Arbiter på foranledning af de tyske arrangører. Det havde jeg gættet, men jeg ville godt lige høre det. Tyskerne er stadig hæmmet af ”historien” (det har jeg set mange gange under mit Internationale arbejde i udlandet for FN og Dansk Politi), og derfor vil man simpelthen ikke risikere en ”sag”, ved at bede en deltager fra et afrikansk land om at flytte sit spædbarn fra spillestedet. Jeg tvivler stærkt på at en dansk spiller havde fået lov til at medbringe sit spædbarn i spillelokalet. Nok om det..
Spilleforholdene
Jeg er stadig af den opfattelse at spilleforholdene er ringe. Der er stadig alt for mange mennesker på alt for lidt plads. Publikum flokkes naturligt nok om de store stjerner, og det er næsten umuligt at komme forbi uden at man skal mase sig frem. Det er helt utilfredsstillende. Derudover er pladsen så trang, at der ikke er stole til hverken holdkaptajnerne eller turneringslederne. Det er selvfølgelig hårdt at stå op i 5 timer. De første 15 minutter af spilletiden må der fotograferes med blitz, og resten af spilletiden må der fotograferes i almindelighed. Igen for at lefle for det talrige publikum, – men naturligvis igen til gene for spillerne. Hver gang man bruger et kamera giver det jo en lyd eller et lille bip. Og der fotograferes meget hele tiden!
Når vi ankommer i spillesalen ½ time før start, så spilles der høj rockmusik. Det er fedt til en NBA afslutning eller en håndboldkamp i en stor hal, hvor stemningen ligesom skal ”piskes op”. Det samme forsøger man her, og de tyske spillere bliver præsenteret når de kommer på scenen osv., og mikrofonholderen opfordrer os til at klappe ad spillerne osv. Som sagt hører det sig til ved store sportsarrangementer, men ikke her hvor man fra det ene sekund til det næste går fra meget høj musik til absolut stilhed når runden startes. Det er jo fuldstændig og aldeles misforstået, og jeg begriber ikke at de tyske arrangører ikke kan se det.
Nogle af de tyske turneringsledere er meget nidkære hvad angår ”hvor man på gå, og hvilke udgange man må bruge etc.” Det er heller ikke let at finde ud af for os andre. Stormester Palac, Kroatien ville bruge en udgang, som ”han ikke måtte bruge”. Vagten stillede sig i vejen for ham, men da Palac fortsatte og gik forbi, så greb vagten fat i ham. Så var fanden løs skulle lige hilse og sige. Palac er en meget stor og brysk mand, og han tog fat i tyskeren og skreg ham himmelhøjt i hovedet på sit kroatiske sprog. Det var ikke pæne ting der blev sagt. Palac var så vred, at han slet ikke tog notits af, at der blev spillet seriøs skak lige der hvor han råbte og skreg. Optrinnet fortalte mig også, at Palac sikkert lige havde tabt sit parti, og et opslag i resultatlisten senere på dagen bekræftede da også dette 😉
De nye regler ved OL:
Man skal jo være der til tiden. Sidder man ikke ved sit bræt kl. 1500, så er partiet tabt, ingen kære mor her. Mig bekendt har det endnu ikke givet de store problemer. I går bemærkede jeg dog at Qatar Stormesteren, Al-Modiakhi ikke var til stede. Han bor ellers på dette hotel lige ved spillestedet. Han havde sovet over sig. Modstanderen, GM Miezes fra Letland vandt derfor uden kamp. Miezes fortalte mig dog, at Al-Modiakhi sikkert var bange for ham, ”because I am a very strong chessplayer”. Han er en lun fætter han Miezes.
Ok, lad os lige tage en 2 år gammel historie fra Gausdal i Norge. Jeg mødte Miezes og fik fremtryllet en gevinststilling. Jeg kunne selvfølgelig alligevel ikke finde ud af det, og tabte på lallende vis i tidnøden. Ved aftensmaden samme dag, sad jeg så sammen med Miezes, GM Kveinys fra Litauen og den norske turneringsarrangør Hans Olav Lahlum. Lahlum sagde til Miezes: ”I heard you should have lost today”. Miezes sagde: “No, not at all”! og Lahlum fortsatte: “But FRITZ says that…” og her blev Lahlum så afbrudt af Miezes der fortsatte: “Oh yes, FRITZ is a very big problem, but Mr Andreasen, – he is no problem” 😉 Særligt Kveinys lo længe bagefter!
Reglen om at man skal være der til tiden synes jeg er udmærket, men straffen er hysterisk hård. Giv dog et gult kort, og i gentagelsestilfælde, tabt parti.
Der må ikke tilbydes remis i løbet af de første 30 træk.
Der er delte meninger om den regel. Allan og Jakob synes reglen er god, medens jeg synes den er dårlig. Under alle omstændigheder er det meget uklart hvad der menes, og turneringslederne er heller ikke enige om, hvordan reglerne skal fortolkes. Det er klart at reglen er blevet implementeret her, uden at man har tænkt sig (nok) om.
I 1. runde blev den argentinske Stormester Peralta tilbudt remis af en svagere modstander, Peralta stod dårligt. Der var spillet 27. træk og Peralta accepterede tilbuddet. Derefter gik matchlederen ind og forbød remissen, og sagde de skulle spille. Peralta var rasende da jeg talte med ham bagefter. Man spillede så 3 træk mere og tog remis. Hvis de havde insisteret på at tage remis ved træk 27, så kunne turneringslederen vælge at give dem begge et nul.
Adskillige partier er dog sluttet remis inden 30 træk ved trækgentagelse, fx i går i 6. runde i partiet Barrientos (Venezuela) – Balogh (Ungarn). Remis i 15 træk, som sagt ved trækgentagelse. Dog var det en stilling hvor i hvert fald hvid kunne lave et andet træk, således spillet kunne fortsætte. Han var dog sikkert glad for remis mod sin højere ratede modstander, medens Balogh var tilfreds med remis med de sorte brikker, og af hensyn til matchen i almindelighed. Denne remis blev altså tilladt. Jeg ville godt se den turneringsleder der gav begge spillere et nul på tavlen.
Reglerne betyder jo også, at turneringslederen skal skønne om der kan spilles videre, eller om remissen har været aftalt på forhånd osv. Også her er vi jo ude på et alvorligt skråplan, det kan en turneringsleder, som oftest selv er en svag skakspiller, jo intet vide om.
Jeg kunne nævne mange andre eksempler om denne regels mangler, men lad det ligge. Reglerne er i hvert tilfælde uklare.
Noget positivt: Det er ganske fantastisk, at de tyske arrangører kan LIVE sende samtlige partier uden de store problemer.
Per Andreasen
Officiel hjemmeside: www.dresden2008.de