You are currently viewing Senior EM for hold

Senior EM for hold

Danmark er repræsenteret med et enkelt hold ved Senior EM i Dresden, der startede i dag torsdag. Der spilles som vanligt i en 50+ og en 65+ klasse. Det danske hold deltager i den ældste klasse.

I 50+ klassen stiller England med GM Mark Hebden, GM Keith Arkell, GM Glenn Fear og IM Chris Baker og er favoritter selvom også Slovakiet stiller med tre stormestre: Lubomir Ftacnik, Martin Mrva og Jan Plachetka.

I 65+ klassen er Lasker Schachstiftung GK med GM Rainer Knaak, GM Jakob Meister, GM Sergey Kalinitschew og Gerhard Koehler favoritter foran to andre tyske hold.

Det danske hold i 65+ klassen kalder sig SK2012 og er seedet som nummer 18 blandt de 42 deltagende hold.

Danmarks førstebræt er Mogens Thuesen (2204) fra Brønshøj (fotoet øverst i artiklen)

Derefter kommer:

Jens Kølbæk (2175), Aalborg Skakforening – bræt 2. Foto: Thomas Vestergård
Per Holst (2075), Nordre – bræt 3. Foto: Thomas Vestergård
Steen Juul Mortensen (1901), Randers Skakklub og tidligere Unionsformand er bræt 4. Foto: Thomas Vestergård
Finn Andersson (1712), Randers Skakklub er reserve. Foto: Thomas Vestergård

SK2012 vandt planmæssigt 3½ – ½ i første runde mod Rochade MV fra Tyskland. I anden runde venter Finland 65, der har GM Heikki Westerinen på førstebræt.

Turneringens hjemmeside: https://www.schachfestival.de/
Resultater: https://chess-results.com/tnr670179.aspx?lan=0&art=1&flag=30
Live-dækning: 65+ European Senior Team Championship 2022 | chess24.com