Peter Heine Nielsen tabte sidste runde ved EM i Plovdiv og dermed lykkedes det desværre ikke den danske stormester at kvalificere sig til den kommende World Cup. Hollænderen Sergei Tiviakov er ny europamester, efter at han besejrede Emil Sutovsky.
Efter remis i næstsidste runde var Peter Heine Nielsen tvunget til at satse – i modsætning til tidligere informationer her på siden – hvis han skulle nå en direkte kvalifikationsplads, mens remis ville have givet omkampe i dag. Danskeren valgte det første, men det kom der ikke noget godt ud af, og i et vanskeligt parti tabte danskeren pludseligt op mod træk 40 efter at have overset en vigtig forsvarsressource.
For Karsten Rasmussen kunne 1,5 point i de sidste to runder ikke redde en skidt turnering, mens Nicolai V. Pedersen efter en ganske udmærket turnering tabte de sidste to partier. Det sidste efter af ukendte årsager at være udeblevet fra partiet.
Slutstillingen i toppen:
1. GM Sergei Tiviakov (Holland) 8,5 point; 2-10. GM Sergey Volkov (Rusland), GM Pavel Tregubov (Rusland), 4. GM Sergei Movsesian (Slovakiet), GM Erwin L’Ami (Holland), GM Maxime Vachier-Lagraeve (Frankrig), GM Boris Grachev (Rusland), GM Vladimir Baklan (Ukraine), GM Yuriy Kryvoruchko (Ukraine), GM Tomi Nybäck (Finland) 8 point … 41. GM Peter Heine Nielsen (Danmark) 7 point, 258. IM Karsten Rasmussen (Danmark) 4,5 point, IM Nicolai V. Pedersen (Danmark) 4 point … 337 deltagere.
Hos kvinderne vandt ukraineren Kateryna Lahno ligeledes med 8,5 point.
Peter Heine Nielsen (2629)
Boris Grachev (2612)
EM Plovdiv (11) 2008
1.d4 d5 2.c4 c6 3.Sf3 Sf6 4.Sc3 e6 5.e3 Sbd7 6.Ld3 dxc4 7.Lxc4 b5 8.Ld3 Ld6 9.0–0 0–0 10.Dc2 Lb7 11.a3 a5 12.e4 e5 13.dxe5 Sxe5 14.Sxe5 Lxe5 15.h3 Te8 16.Le3 Dc7 17.f4 Lxc3 18.bxc3 c5 19.e5 c4 20.Le2 Se4 21.Tfb1 Lc6 22.Lf3 f5 23.a4 bxa4 24.Le2 Df7 25.Tb6 Tec8 26.Lf3 Tab8 27.Tab1 Txb6 28.Txb6 a3 29.Ld4 De7 30.Da2 La4 31.Lxe4 fxe4 32.Td6 Dh4 33.Dxa3 e3
34.Dxa4?
Med 34.Db2 kunne Hvid fortsat holde sammen på stillingen.
34…Df2+ 35.Kh2 Dxf4+ 36.Kg1 Df2+ 37.Kh2 Df4+ 38.Kg1 e2 39.Lf2 Tf8
Peter Heine Nielsen havde overset, at bonden på c4 er dækket. Der er ikke længere noget forsvar.
40.Le1 De3+ 0–1