Dansk IM-norm i K41

Der er dansk dominans i K 41 Scandinavian Open, hvor ratingfavoritten Lars Schandorff efter 9 af 11 runder fører sammen med Nikolaj Mikkelsen. Begge har 6,5 point, og Mikkelsens sejr over islændingen Bragi Thorfinnsson i niende runde sikrede BMS-spilleren den afgørende IM-norm.

Da Nikolaj Mikkelsen også har været over de magiske 2400 er det kun en formalitet, hvornår der kan skrives International Mester på visitkortet.

I lørdagens 10. runde møder Nikolaj Mikkelsen svenske Daniel Semcesen, og vinder han det parti udløser det samtidig en GM-norm, da præstationsratingen i så fald ryger over 2600.

Meget spændende. Partierne fra K 41 kan følges LIVE fra klokken 11:

 K 41 Scandinavian Open LIVE

Stillingen efter 9 runder:
1-2. GM Lars Schandorff (Danmark), FM Nikolaj Mikkelsen (Danmark) 6.5; 3. GM Stellan Brynell (Sverige) 6.0; 4-5. GM Henrik Danielsen (Island), IM Esben Lund (Danmark) 5.5; 6. FM Vytautas Vaznonis (Litauen) 5.0; 7-9. Axel Smith (Sverige), FM Jasmin Bejtovic (Bosnien), FM Daniel Semcesen (Sverige) 4.5; 10. GM Carsten Høi (Danmark) 4.0; 11-12. IM Bragi Thorfinnsson (Island), FM Bjørn Thorfinnsson (Island) 3.5; 13. FM Daniel V. Pedersen (Danmark) 2.0; 14. Sverrir Thorgeirsson (Island) 1.5.

 K 41 Scandinavian Open