GM Mads Andersen spillede en god turnering ved Reykjavik Open 2022, der blev spillet fra den 6. til 12. april. 7 point af 9 uden nederlag rakte til en delt andenplads efter den unge inder R. Praggnanandhaa, der scorede 7½ point. Langt ind i sidste runde så det ud til, at Mads Andersen ville ende på en delt førsteplads, da GM Gukesh havde sin landsmand Praggnanandhaa godt nede i sækken; men en stor fejl i tidnøden vippede partiet den helt modsatte vej, så Praggnanandhaa kunne hæve førstepræmien på 5.000 Euro alene.
Også IM Kassa Korley fra ØBRO spillede en flot turnering med 6½ af 9 og en ratinggevinst på 18 Elo-point. Mads Anderssen, der inden start var seedet som nummer 9, kunne sætte 5 point ind på Elo-kontoen og har nu 2587.
Top 10:
1. GM R. Praggnanandhaa, Indien, 7½ af 9
2. GM Max Warmerdam, Holland, 7 point
3. GM Mads Andersen, Danmark, 7 point
4. GM Hjorvar Steinn Gretarsson, Island, 7 point
5. GM Abhimanyu Mishra, USA, 7 point
6. GM Alexandr Fier, Brasilien, 6½ point
7. GM Hans Moke Niemann, USA, 6½ point
8. GM Abhijeet Gupta, Indien, 6½ point
9. IM Vladyslav Larkin, Ukraine, 6½ point
10. IM Kassa Korley, Danmark, 6½ point
Poul Erik Nørgaard Olesen blev nummer 87 med 5 point og FM Tim Jaksland blev nummer 101 med 4½ point. Der deltog 245 spillere.
Turneringens hjemmeside: https://www.reykjavikopen.com/
Resultater: https://chess-results.com/tnr599063.aspx?