Freja Egelund Grønnemose, ØBRO, Kasper Jerwiarz, Brønshøj, Morten Rasmussen, Skanderborg og Thomas Hauge Vestergård, SK1968 deltog den 3. og 4. januar i et DGT seminar i Stockholm. Selvom alle fire er rutinerede live-mastere, fik de også ny viden med hjem til Danmark. Angående fremtiden fortalte kurslederen Sotiris Logothetis, at DGT er i gang med at udvikle en trådløs løsning, hvor live-brættet får strøm via et genopladeligt skakur, der samtidig sender stillingen videre til en computer via Blue Tooth-teknologien. Dette vil gøre det meget nemmere at arrangere live-dækning i fremtiden.
Billedet øverst i artiklen viser Morten Rasmussen med sit kursusbevis. Foto: Thomas Vestergård
En højskoleuge målrettet seniorer – med skak, udflugt, højskolesang og foredrag på det historiske badehotel Marielyst 19. – 25. april. Underviser Tavs Bjerre.
Se mere her: https://hojskolenmarielyst.dk/skak/
Som vi tidligere har skrevet, var der tre hurtigskakturneringer den 28. december.
I Frem Julecup 2025 vandt den lokale Alexander Le Besq med 6 af 7 et point bedre end Frode Benedikt Nielsen fra Allerød. Der var 48 deltagere. Se resultater her.
I SydGrandPrix arrangeret af Evans vandt Per Hansen fra Fredericia med 5½ af 7 og et points forspring til Kim Henrik Skaanning-Pedersen fra den arrangerende klub. Der var 64 deltagere. Se resultater her.
I Silkeborg Julehurtigturnering 2025 var der hele 99 deltagere. FM Per Knudsen fra Silkeborg scorede 6 af 7 som vinder af den øverste gruppe. Dmitry Semenenko fra Skive blev nummer to med 5½ point. Se resultater her.
Årets første træk 2026 i Herning blev spillet den 3. januar. IM Uffe Vinther-Schou fra Århus/Skolerne vandt med 6 af 7 foran Dmitry Semenenko fra Skive med 5 point. Der var 64 spillere til start. Se resultaterne her.
GM Xiangyu Xu (2601) fra Kina vandt Rilton Cup i Stockholm med 8 af 9 mulige. I U2200-gruppen var Sissel Kærgaard og Holger Lodahl med og scorede henholdsvis 4 og 4½ point. En anelse under forventet.
Se mere her: https://www.rilton.se/
Alexander Kovchan (2447) fra Ukraine vandt den 99. udgave af Hastings Masters, der blev spillet hen over nytåret. Kovchan have bedre korrektion end IM Alex Golding (2370) fra England. IM Rasmus Skytte scorede 5½ point mens sønnen Robert scorede 4½ point og vandt 11 ratingpoint.
Hjemmeside: https://hastingschess.com/masters/
