You are currently viewing VM i lyn- og hurtigskak 2025

VM i lyn- og hurtigskak 2025

Årets udgave af VM i lyn- og hurtigskak finder sted i Qatars hovedstad, Doha. Spillestedet er “Sports and Events Complex of Qatar University”. Efter sidste års kontroverser med “Jeans-gate” og den “aftalte” titel mellem Magnus Carlsen og Ian Nepomniachtchi, håber FIDE formentlig på en mindre dramatisk turnering – i det mindste udenfor brættet.

I år er der to danskere, der har taget den længere tur til Mellemøsten. Det er Danmarks højestratede spiller, GM Jonas Buhl Bjerre, samt den dobbelte Danmarksmester i lyn- og hurtigskak, FM Vitus Bondo Medhus. De danske resultater kan følges HER
De dansk-tyske brødre GM Rasmus Svane og GM Frederik Svane, samt dansk-boende GM Nils Grandelius, deltager også.

Spillestedet for VM i lyn- og hurtigskak

De første tre dage afgøres VM i hurtigskak, som efterfølges af to dage med VM i lynskak. Sidste år blev formatet i lyn ændret til kun én dag, efterfulgt af en knockoutfase. Dette mødte en vis modstand hos den øvrige del af feltet, som ikke havde forventning om at gå videre blandt de bedste otte. I år er formatet derfor blevet justeret igen, således at der spilles 19 runders lyn over to dage, efterfulgt af semifinaler og finaler.

Program for turneringen:
Fredag den 26. december kl. 12:00: Hurtigskak dag 1 – runde 1 – 5 (kvinderne spiller kun runderne 1-4)
Lørdag den 27. december kl. 12:00: Hurtigskak dag 2 – runde 6 – 9 (kvinderne spiller runderne 5-8)
Søndag den 28. december kl. 12:00: Hurtigskak dag 3 – runde 10 – 13 (kvinderne spiller kun runderne 9-11)
Mandag den 29. december kl. 12:00: Lynskak dag 1 – runde 1-13 (kvinderne spiller runderne 1-10)
Tirsdag den 30. december kl. 12:00: Lynskak dag 2 – runde 14-19 (kvinderne spiller runderne 11-15) – herefter Semi-finaler og Finaler i begge grupper

Link til den åbne hurtigskak: ÅBEN HURTIG
Link til kvindernes hurtigskak: KVINDE HURTIG

Fra åbningsceremonien. Billede: turneringens hjemmeside

Link til turneringens hjemmeside: https://worldrapidandblitz2025.fide.com/

Link til LIVE: LICHESS

Link til livekommentering til den første dag: https://www.youtube.com/watch?v=1ulgp0HCO-M

Kan man se norsk TV, er der både på NRK 1 og 2 masser af skak hver dag under VM.

———-

Tidligere verdensmestre i hurtigskak:
2024: Volodar Murzin, FIDE / Humpy Koneru, Indien
2023: Magnus Carlsen, Norge / Anastasia Bodnaruk, FIDE
2022: Magnus Carlsen, Norge / Tan Zhongyi, Kina
2021: Nodirbek Abdusatterov, Usbekistan / Alexandra Kosteniuk, Rusland
2020: Ikke afholdt
2019: Magnus Carlsen / Humpy Koneru, Indien
2018: Daniil Dubov, Rusland / Ju Wenjun, Kina
2017: Viswanathan Anand, Indien / Ju Wenjun, Kina
2016: Vassily Ivanchuk, Ukraine / Anna Muzychuk, Ukraine
2015: Magnus Carlsen, Norge
2014: Magnus Carlsen, Norge / Kateryna Lagno, Ukraine
2013: Shakhriyar Mamedyarov, Aserbajdsjan
2012: Sergey Karjakin, Rusland / Antoaneta Stefanova, Bulgarien
2003: Viswanathan Anand, Indien
1988: Anatoly Karpov, Sovjetunionen

Tidligere verdensmestre i lynskak:
2024: Magnus Carlsen, Norge, og Ian Nepomniachtchi, FIDE (deling) / Ju Wenjun, Kina
2023: Magnus Carlsen, Norge / Valentina Gunina, FIDE
2022: Magnus Carlsen, Norge / Bibisara Assaubayeva, Ushbekistan
2021: Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig / Bibisara Assaubayeva, Ushbekistan
2020: Ikke afholdt
2019: Magnus Carlsen, Norge / Kateryna Lagno, Rusland
2018: Magnus Carlsen, Norge / Kateryna Lagno, Rusland
2017: Magnus Carlsen, Norge / Nana Dzagnidze, Georgien
2016: Sergey Karjakin, Rusland / Anna Muzychuk, Ukraine
2015: Alexander Grischuk, Rusland
2014: Magnus Carlsen, Norge / Anna Muzychuk, Ukraine
2013: Le Quang Liem, Vietnam
2012: Alexander Grischuk, Rusland / Valentina Gunina, Rusland
2010: Levon Aronian, Armenien
2009: Magnus Carlsen, Norge
2008: Leinier Dominguez, Cuba
2007: Vassily Ivanchuk, Ukraine
2006: Alexander Grischuk, Rusland
1988: Mikhail Tal, Sovjetunionen